Velplanlagt til alle generationer

Det barrierefri bad: dagens gode gerning for unge og ældre

Er dit ønske også at skabe et bad, der er fremtidssikret? Et bad, der sikrer langvarig badkomfort, især i takt med at de personlige behov og livssituationen ændrer sig? hansgrohe kommer med gode råd til, hvordan du planlægger et attraktivt flergenerationsbad, der gør livet lettere og mere komfortabelt for mennesker i alle aldre. Uanset om du er ung familie, single eller senior.

Gør dit bad klar til fremtiden

Livet forandrer sig. Du kan – selv når du mindst venter det – få brug for hjælp, f.eks. efter en ulykke. Samtidigig kan det med alderen blive sværere at bruge det badeværelse, der for nogle år siden passede til dine ønsker og behov. Også børn har helt specifikke ergonomiske behov, som adskiller sig fra voksnes. Sikkert og vist er det, at livssituationen ændrer sig. Måske har du allerede tænkt over, hvordan du kan sikre langvarig betjeningskomfort og sikkerhed i dit bad og dermed: hvordan dit fremtidssikrede bad ville kunne se ud.

Sådan følger dit bad livets udvikling

Flergenerationsbadet gør livet i badet nemmere og mere komfortabelt for alle aldre. Et bruseområde i gulvniveau er én af mange muligheder. Den barrierefri adgang uden forhindringer skaber ægte merværdi for både ung og gammel. Hvad ellers? En klar arkitektur med skridsikre overflader og omfattende bevægelsesfrihed. Det har også sine fordele for børn, der elsker at boltre sig i badet, at der ingen niveauforskelle er, de kan snuble over. Endelig er det vigtigt med god belysning – en belysning, der altid gør det muligt at orientere sig og betjene teknikken sikkert. Lyskonceptet kompletteres af en retningsvisende natbelysning.

Her bliver du hjulpet videre

Kontakt din VVS-installatør for råd og rådgivning om barrierefri indretning af badeværelset, herunder handicapvenlige og ældrevenlige løsninger. Du kan også kontakte os hos hansgrohe eller besøge vores udstillinger i Hasselager, hvor nogle af de oplagte produkter kan opleves - bl.a. vandhaner med Select-knapper eller ekstra lange Care-greb.

Åbent badeværelse med bruser, badet i lys.
Sikkert og flot: Skillevæggen af glas åbner bruseområdet i gulvniveau op til begge sider. Der er monteret et holdegreb og et sæde i brusebadet. \(Skillevæg, bruseområde HÜPPE GmbH\).
“Badkomfort for alle handler ikke kun om arkitektur. Også alle funktioner skal være nemme at komme til og betjene.”
Christian Wadsack, indretningsarkitekt og rådgiver for badbranchen

Flergenerationsbad: topform i dag og i morgen

hansgrohe-sortimentet omfatter en lang række innovative produkter, der fremtidssikrer dit bad, både når du bygger nyt og renoverer Som den iF-førende sanitetsvirksomhed inden for design er det en selvfølge for os, at selv produkter med øget sikkerhed har et flot design. På den måde får dit bad et tidløst moderne udtryk.

  • Betjeningskomfort: Det er nemmere at trykke end at dreje. Produkter med Select-teknologi sikrer en intuitiv og ergonomisk betjening for alle. hansgrohe kalder det: Select – din brusefornøjelse.
  • Store, letforståelige symboler, f.eks. på den frembyggede brusetermostat ShowerTablet Select eller den indbyggede termostat RainSelect, er som skabt til badbrugere i alle aldre. Du vælger således sikkert den ønskede bruser eller stråle med et tryk på en knap – uden at skulle afkode bogstaver og tegn skrevet med småt. Ægte komfort selv for brillebrugere.
  • Sikker støtte under bruseren: Med Unica Comfort har du en stabil bruserstang med gennemtestet sikkerhed at holde fast i. Det passende tilbehør til bruserstangen (holdegrebet Comfort, fodstøtten Comfort) er de smarte hjælpere i dagligdagen – eksempelvis når du skal barbere ben. Og du har hele tiden shampoo og sæbe lige ved hånden på den praktiske plastikhylde, der blot skal hægtes fast.
  • Velværetemperaturen er til at stole på. Med hansgrohes termostater er du beskyttet mod ubehagelige overraskelser under bruseren. Her er dine venner den justerbare temperaturbegrænsning og den indbyggede beskyttelse mod skoldning. Det giver en god mavefornemmelse, især når det er børn og ældre, der er i bad.
  • Komfort i enhver højde. Hos hansgrohe finder du vandhaner i forskellige højder til forskellige formål: Der er en ComfortZone, som passer sammen med enhver håndvasktype – så er du beskyttet mod vandsprøjt. Vi anbefaler dig over 10.000 afprøvede kombinationer af vandhane og håndvask.
  • Håndvaskarmaturet Talis Care er udstyret med et ekstra langt greb til opfyldelse af særlige behov, herunder når håndvasken bruges siddende.