Et termostatarmatur fra hansgrohe sikrer en jævn vandtemperatur og -mængde i hele brugsperioden. Det gælder også, hvis der skylles ud i toilettet, mens du er i bad. Du oplever ingen ubehagelige kuldechok eller forbrændinger. Takket være den forhåndsindstillede temperatur sparer du med termostater tilmed værdifuldt vand og energi sammenlignet med 1-grebs armaturer. Og det er godt for pengepungen og miljøet.
Hvordan fungerer termostater? Dine indstillinger styrer, hvordan det varme og kolde vand blandes i et termostatarmatur. Hvis trykket eller temperaturen i koldt- eller varmtvandsledningen ændres, tilpasser termostatarmaturet automatisk blandingen. Hvis koldtvandstilførslen skulle stoppe helt, er du stadig beskyttet mod skoldning. Termostatventilen lukker nemlig straks for tilførslen.
hansgrohe tilbyder en lang række forskellige brusetermostater og kartermostater. Dit valg bestemmes af, hvor mange funktioner du vil kunne styre med termostatarmaturet: håndbruser, sidebruser eller flerstrålet hovedbruser? Alle overbeviser med et gennemtænkt design og avancerede funktioner.
Du kan vælge mellem hansgrohe-termostater til frem- eller indbygning. En frembygget termostat monteres ganske enkelt uden på væggen på de eksisterende varmt- og koldtvandstilslutninger – netop muligt i forbindelse med mindre renoveringsprojekter. De frembyggede termostater rager ud af væggen og kan samtidig bruges som en praktisk hylde til sæbe og shampoo. Eksempel: hansgrohe ShowerTablets. Perfekt til familiens badeværelse: Ecostat E med CoolContact-sikkerhedsteknologi. Den forhindrer, at termostatens overflade opvarmes, og det betyder mere sikkerhed for dit barn og dig.
I forbindelse med nye badeværelser vil det ofte være termostater til indbygning, der er sagen. Ved disse termostater forsvinder hele teknikken ind bag væggen, hvorfor du oplever større frirum og et ryddeligt helhedsbillede. Teknikken gemmer sig i hansgrohe iBox universal. Dette er en grundkrop, der kan installeres i væggen, inden du overhovedet har besluttet dig for en specifik løsning til indbygning. Så snart iBox er monteret i væggen, kan du vælge blandt nærmest alle termostater til indbygning. Og du kan til hver en tid udskifte den valgte termostat til en anden.
Hos hansgrohe kan du få hele badeværelset til at matche og skabe et fuldendt look, hvor produkterne passer sammen. Med vores udvalg af trendy overfladefarver FinishPlus kan du dermed skabe et individuelt look, hvor termostaten er i nøjagtig samme farve som håndbruser, armatur, tilbehør og designafløbet.