Elsker du opkvikkende bruseregn og afslappende velværebrusebade? Så har du bestemt ikke brug for, at vandtemperaturen svinger hele tiden. hansgrohe brusetermostater regulerer dit drømmebrusebad præcist og pålideligt og opgraderer dit badeværelse, både når det gælder teknologi og kvalitet. Mere om Brusetermostater
Hvordan vil du gerne styre din vandfornøjelse? hansgrohe tilbyder dig flere forskellige betjeningsmuligheder, fra brusetermostater med drejeknapper til styrecentraler med Select-knapper og integreret hylde. Et moderne termostatarmatur giver dig en sikker fornemmelse med en konstant temperatur på alle tidspunkter. Og den smarte varmtvandsspærre beskytter dig mod skoldning.
Vores tip til mere harmoni i badeværelset: produkter i ens farve – fx børstet bronze PVD, mat sort eller mat hvid – i hele bruseområdet. Under FinishPlus kan du se, hvilke overfladedesign vi tilbyder til brusere, tilbehør, bruserslanger osv.
Inden du vælger en din favoritfarve, skal du dog træffe en vigtig beslutning mht. installationstypen: ønsker du en termostat til frembygning eller indbygning?
Frembyggede termostater er placeret uden på væggen og er en ideel løsning for alle, der ønsker en hurtig modernisering af deres brusebad, for det er ofte muligt at bruge de eksisterende tilslutninger. På den måde kan du øge din brusefornøjelse på ingen tid. hansgrohes frembyggede termostater passer ind i ethvert badeværelse med deres moderne, underspillede design. Et termostatarmatur som ShowerTablet Select kan også monteres på de eksisterende vandtilslutninger i få trin. Med den praktiske hyldeplads byder denne multifunktionelle designtermostat på masser af plads til dine plejeprodukter. Tip: Du kan fx kombinere en brusetermostat i metallisk guld-overflade med en guldfarvet regnbruser.
I øvrigt: hansgrohe-termostater fremstilles ud fra standardiserede tilslutningsmål, så de passer ind i ethvert bad. En renovering eller modernisering kan også betale sig i lejelejligheder, da udstyret ikke kun kan monteres hurtigt, men også afmonteres i en fart.
Fans af minimalistisk design elsker, når teknikken forsvinder ind i brusevæggen. Vores kappesæt er flade brusetermostater, som imponerer med deres lille pladsbehov, rengøringsvenlige udformning og lave støjniveau. Et "ryddeligt" brusebad eliminerer risikoen for at støde imod komponenter eller brænde sig på termostaten – det er for eksempel vigtigt i et barrierefrit badeværelse!
Bemærk: Til indbyggede installationer skal væggen åbnes, hvilket ikke er noget problem i forbindelse med nybyggeri eller renovering. Dette arbejde skal udføres af VVS-fagfolk. De ved, hvordan man installerer indbygningsdelen iBox universal 2 korrekt og forbinder den med de passende kappesæt.
Før du vælger et brusearmatur med termostat, skal du tænke over følgende spørgsmål: Ønsker du at udstyre dit badeværelse med en håndbruser, en hovedbruser eller begge dele? Og: Skal bruserens/brusernes stråletyper også kunne styres vha. termostaten? Antallet af udtag (= vandkilder) er afgørende for valget af din nye brusetermostat.
Lad dig inspirere af de mange muligheder i billedgalleriet.
En brusetermostat holder vandtemperaturen konstant, mens du tager brusebad. Det betyder, at du kan nyde dit brusebad helt uden temperaturudsving. En brusetermostat eller et brusearmatur med termostat blander varmt og koldt vand for at opnå den ønskede temperatur. Brusetermostaten regulerer derefter automatisk vandgennemstrømningen for at holde temperaturen stabil, også selvom der bruges vand i andre rum i hjemmet.
Med brusetermostaten kan du individuelt forudindstille, hvor varmt brusevandet skal være – og desuden aktivere en temperaturspærre ved fx 40 grader celsius. En sådan varmtvandsspærre beskytter dig pålideligt mod for varmt vand eller endda skoldning. Brusetermostaten blander koldt og varmt vand, før det kommer ud, og udligner vandtemperaturen under brusebadet, så den holdes stabil. Med et brusearmatur skal du selv regulere vandtemperaturen og vandmængden manuelt under brusebadet og tilpasse det til dine aktuelle behov hver gang.
En mulig årsag kan være, at tilslutningerne til varmt og koldt blev forbyttet under installationen af termostatarmaturet. hansgrohe tilbyder en løsning til næsten alle produkter, hvis tilslutningerne er blevet forbyttet (omvendt rørføring). Du kan finde reservedelsnummeret i installationsvejledningen til din brusetermostat. Eller du kan tage et kig i vores online-reservedelskatalog.
Der kan være flere mulige årsager til, at termostaten i din bruser går trægt. For eksempel kan aflejringer på pakningerne forhindre en letgående betjening. Udskift komponenten i henhold til den vedlagte installationsvejledning. Du kan finde flere oplysninger i hansgrohes online-reservedelskatalog.
Et hansgrohe termostatarmatur (frembygget installation) er hurtigt installeret i din bruser, og det kræver ikke den store håndværksmæssige kunnen at skifte fra et gammelt til et nyt armatur. Overhold installationsvejledningen. Hvis du er i tvivl, kan du få en VVS-installatør til at udføre installationen på en professionel og sikker måde. Du kan finde en VVS-fagmand i dit område via hansgrohe forhandlersøgningen. For mere detaljerede oplysninger om installation af termostater til indbygning henvises til hansgrohe badguiden.