Køkkenvaske fra hansgrohe: Perfekt design og funktionalitet.

Køkkenvaske

Leder du efter en køkkenvask, der er funktionel og som integrerer sig perfekt i rummet? Her finder du firkantede enkelt- og dobbeltvaske til alle almindelige monteringssituationer. Enten i rustfrit stål eller SilicaTec-granit. Mere om Køkkenvaske

Sortér efter
22  Resultater
Find det perfekte køkkenarmatur

Køkkenhjælpere til optimalt workflow

Oplev køkkenarmaturerne i høj kvalitet fra hansgrohe, som gør dit daglige arbejde i køkkenet lettere. De giver dig et stort arbejdsområde, og du kan nemt skifte stråletype. Armaturerne fås i forskellige designs og overflader.

Aquno Select M81 1-grebs køkkenarmatur i mat sort.

Flotte køkkenvaske med mange praktiske detaljer

Mand betjener køkkenarmaturet Talis Select M54.
Den brede kant på granitvasken S51 er den perfekte ramme om det funktionelle og elegante køkkenarmatur Talis Select M54 PowderSpray.

Den markante, brede kant i L-form gør hansgrohe køkkenvasken til et rigtigt blikfang. Vælg mellem forskellige former og størrelser for at finde det perfekte match til dit køkken. Hvilket materiale foretrækker du? Klassisk rustfrit stål eller naturligt SilicaTec-granit? hansgrohe granitvaskene fås i forskellige farvevarianter, som gør det nemt at kombinere dem med bordpladen på en harmonisk måde. Hvad siger du for eksempel til en sort vask i dit moderne køkken? Ud over grafitsort fås granitvaskene også i farverne betongrå og stengrå.

Køkkenvask S51 i kombination med Talis M54 armatur.
Vælg en køkkenvask, der passer til dine køkkenrutiner. hansgrohe S51 køkkenvasken med to kummer giver dig masser af fleksibilitet. Den passer perfekt til Talis M54 køkkenarmaturet.

Størrelser og indbygningsvarianter til ethvert køkken

hansgrohe køkkenvaske fås i forskellige størrelser. De passer både til små køkkener i single-hjem og store køkkenøer i spisekøkkener. Du har valget: Enkeltvask med eller uden drypbakke? Eller måske en praktisk dobbeltvask med to kummer?

Kompakte enkeltvaske fra hansgrohe fås i bredder fra 342 til 700 mm. Overløbet er integreret i siden og er ikke synligt. Varianten med drypbakke er ideel, hvis du af og til vasker op i hånden, eller hvis du ønsker at bruge fladen til at tilberede mad.

Hvis du ofte udfører flere arbejdsopgaver samtidigt, er hansgrohe dobbeltvasken den helt rigtige løsning til dig. Mens du for eksempel skyller grøntsager i den lille vask (valgfrit 145 eller 160 mm), kan du fylde gryder med vand i den store vask (342 eller 345 mm). Hvis du regelmæssigt bruger store gryder eller bageforme til madlavningen, er varianten med to store kummer (hver især med 370 mm bredde) det rette valg.
 

Aquno Select M81 med S71 køkkenvask, underlimet.
Integrér køkkenvasken (her S71) som en underlimet løsning, så køkkenbordet får et æstetisk look uden overgange. Passer perfekt sammen med Aquno Select M81 køkkenarmaturet.

Udvalget af vaske giver dig frie hænder til indretningen af dit køkken

Uanset om det drejer sig om et elementkøkken eller en køkkenø: hansgrohe granitvaske kan nedfældes eller underlimes, mens køkkenvaskene i rustfrit stål også kan integreres i bordpladen, så de flugter med overfladen. Hvis du vælger en køkkenvask i rustfrit stål, kan du desuden selv bestemme placeringen af drypbakken – du kan frit vælge, om den skal sidde til venstre eller højre. Underlimede køkkenvaske, hvor bordpladen går i ét med vasken, skaber et særligt eksklusivt look. hansgrohe køkkenvaske passer til alle gængse underskabe (med 45, 50, 60, 80 eller 90 cm bredde). Til afløbet fås der manuelle eller automatiske afløbssæt.

Holdbar kvalitet, som både kan ses og mærkes

Alle hansgrohe stålkøkkenvaske fremstilles af håndsvejset rustfrit stål af høj kvalitet med en tykkelse på en millimeter. Materialet er holdbart, hygiejnisk og let at rengøre. For at opnå en stabil fastgørelse af armaturet er alle indbyggede vaske i rustfrit stål udstyret med en afstivningsvinkel og har dobbelt materialetykkelse. Til de robuste granitvaske anvendes afrundede kvartskorn fra Tyskland, som sikrer en hård og slidstærk overflade.

Alle hansgrohe køkkenarmaturer kan naturligvis kombineres med vores vaske. På den måde får du maksimal fleksibilitet og kvalitet i topklasse.

Værd at vide om køkkenvaske

Passer alle armaturer til alle køkkenvaske?

Vores køkkenvaske har standardiserede boringer og kan kombineres med alle hansgrohe armaturer. Vær opmærksom på armaturets højde i forhold til vasken. Et højt køkkenarmatur med høj tud passer godt til en stor kumme, mens en lav model mindsker risikoen for stænk.

Hvad er det bedste materiale til køkkenvasken?

Vælg det materiale, der passer dig bedst. Hos os finder du både køkkenvaske i rustfrit stål og hansgrohe granitvaske i forskellige former (rektangulære og kvadratiske). En køkkenvask i rustfrit stål er tidløs, hygiejnisk og nem at vedligeholde, men kan være mere støjende ved opvask og håndtering af service. Vaskene i hansgrohe SilicaTec er slagfaste, lydabsorberende og fås i forskellige farver, så du kan matche stilen i dit køkken. Overfladen kræver dog en smule mere pleje for at undgå kalkpletter.

Hvilke størrelser findes der?

hansgrohe køkkenvaske i rektangulær form passer til alle gængse underskabe fra 45 til 90 cm. Vælg en vask, der matcher størrelsen på de gryder og pander, du typisk vasker op eller skyller.

Er det nemt at udskifte en vask?

Ja, du kan nemt udskifte en vask, hvis målene stemmer overens med den eksisterende køkkenvask. hansgrohe køkkenvaske kan uden problemer integreres i de fleste bordplader, men det kan være nødvendigt at tilpasse udskæringen. Til afmontering af det gamle armatur og udskiftning af afløbssystemet anbefales det at lade en VVS-installatør udføre arbejdet. Installatøren kan sikre korrekt tilslutning af afløbssættet til kloaksystemet og tilslutte armaturet til både koldt og varmt vand.