Pleje og rengøring af køkkenarmaturet

Sådan bliver dit køkkenarmatur hurtigt skinnende rent igen

Køkkenarmaturet og vasken er ofte udsat for varme- og kuldepåvirkninger samt kalk, fedt og syre. Det er grunden til, at hansgrohe fremstiller kvalitetsarmaturer, der er sikret langvarig funktion, design og glans uden tidskrævende pleje. Du opnår langvarig glæde ved dit køkkenarmatur ved at følge vores enkle plejeanbefalinger: Sørg for fra tid til anden at afkalke og rengøre dem korrekt!

hansgrohe granitvaskenes grafitsorte overflade falmer ikke og er modstandsdygtig mod pletter. Rengøringen kan klares med en aftørring.

De bedste materialer til din køkkenvask: rustfrit stål og SilicaTec-granit

Du kan vælge mellem hansgrohe køkkenvaske i modstandsdygtigt rustfrit stål eller robust SilicaTec-granit. Begge varianter er bakterieafvisende, hygiejniske og egnede til fødevarebrug. Da rustfrit stål samtidig er syre- og varmebestandigt, er overfladen særligt let at pleje. hansgrohe granitvaskene kendetegnes ved, at de er ridsefaste og stødresistente. Derudover kan smuds og vand let perle af SilicaTec-granitoverfladen.

Sande pragtstykker: Krom og rustfrit stål-optik på køkkenarmaturer

Vores køkkenarmaturer kendetegnes alt efter variant af en skinnende forkromning af høj kvalitet eller modstandsdygtig rustfrit stål-optik. Begge materialer står for lang levetid og gør rengøringen lettere for dig. Med den rigtige fremgangsmåde og gode rengøringsmidler beholder du den smukke glans i lang tid fremover. Krom eller rustfrit stål-optik: Det kan godt betale sig at gå ud fra nogle enkle grundregler, når du rengør og afkalker.
  • Ny kombination af vask og armatur.

    Kalkfri: langvarig glans og funktionsevne

    Det er nemt at afkalke hansgrohe-køkkenarmaturer. De har rengøringsvenlige kvalitetsoverflader og antikalknopper (QuickClean) på luftblanderen.

    Download plejeanbefalingerne her (PDF, 748 KB)
Sort granitoverflade på køkkenvasken.
SilicaTec granitvaske er lette at rengøre med en husholdningssvamp, vand og lidt opvaskemiddel. Herefter tørres den af – det forebygger kalkpletter.

Sådan plejer du dit køkkenarmatur korrekt

  • Rengør ikke dit køkkenarmatur med aggressive rengøringsmidler med indholdsstoffer såsom eddike, eddikesyre, myresyre, natronlud og klorblegelud, fosforsyre og saltsyre. Derudover bør du undgå skurende rengøringsmidler, svampe og microfiberklude.
  • Undgå at sprøjte rengøringsmidlet direkte på køkkenarmaturet, og bland ikke de forskellige produkter med hinanden. Se producentens plejeanbefalinger i forhold til dosering og virketid. 
  • Det anbefales, at du fjerner kalk på køkkenarmaturet med et rengøringsmiddel baseret på citronsyre. Fugt en blød, fnugfri bomuldsklud med rengøringsmidlet, og tør køkkenarmaturet af med kluden. Lad herefter midlet sidde i den angivne tid, og fjern det med rigelige mængder rent vand.
  • Til sidst tørrer du armaturet af med en tør klud. Alle rester er nu fjernet, og armaturet skinner på ny.

Ved at fjerne kalkaflejringer korrekt undgår du en lang række følgeskader. Kalk er nemlig ikke kun irriterende for øjet, men kan også forstyrre funktionen, f.eks. strålemønstret. Rigtig pleje forhindrer også skader på armaturets overflade.

Det er nemt og hurtigt at rengøre køkkenarmaturet korrekt. Selv køkkenarmaturets udtræksslange er nem at rengøre og udskifte. Se den vejledning, der følger med produktet. Følg vores rengøringsanbefalinger – skader som følge af en ukorrekt behandling er nemlig ikke dækket af vores garanti.

Pletfri og ren luftblander

Luftblanderen kendes også under navnet perlator, stråleregulator eller stråleformer. Der er tale om den dyse, der sidder på vandhanens tud. Mange luftblandere på hansgrohes køkkenarmaturer er udstyret med en antikalkfunktion (QuickClean). De rengøres ganske enkelt med hånden uden brug af rengøringsmidler.

Kalkrester gnubbes let og problemfrit væk

Ved et hansgrohe-køkkenarmatur med QuickClean-teknologi sidder der fleksible silikonenopper på luftblanderen. Her sætter der sig kalkaflejringer som følge af den daglige brug. Mængden afhænger af vandets hårdhed i dit område. Disse aflejringer er nemme at fjerne: Gnub fingeren hen over silikonenopperne. Herefter strømmer vandet igen i en jævn og fyldig stråle ud af luftblanderen.

Rengjort luftblander = smukt strålemønster

Hvis det alligevel skulle blive nødvendigt med en mere omfattende rengøring af luftblanderen, skrues den af og lægges i en beholder sammen med et afkalkningsmiddel på basis af citronsyre. Tag den op efter højst 10 minutter, og skyl den med rigelige mængder rent vand. Gentag om nødvendigt rengøringsprocessen. Herefter skrues luftblanderen igen på køkkenarmaturet.