Så skøn kan en hansgrohe-teknologi føles: Brusere med AirPower suger luft ind, blander det med vand og skaber fyldige regndråber, som lægger sig blidt omkring kroppen under bruseren. Også ved håndvasken forkæler den perleagtige velvære-power fra armaturet dine hænder og dit ansigt. En helt anderledes vandoplevelse, som samtidig giver færre vandstænk.
Uanset om det er hoved- eller håndbruseren: Alle hansgrohe brusere med stråletyper, som indeholder ordet "Air", forkæler dig med herlig AirPower. Disse tre bogstaver står for sanselige vandoplevelser og forvandler dit badeværelse til dit nye yndlingssted i hjemmet.
Mange kunder, der har brusere med RainAir eller CaresseAir, siger: "Det føles som en troperegn". De mærker, at de større og mere fyldige dråber omslutter hele kroppen på en blid måde. De luftberigede dråber holder også bedre på vandets varme. Forkæl dig selv med hansgrohes AirPower-bruseregn!
Hvordan fungerer AirPower rent teknisk? Nu skal du høre: Ved hjælp af de særlige indsugningsdyser i hansgrohe-bruseren suges luft ind over et stort område og blandes med vandet, så strålen føles behageligt let. Luk blot øjnene og nyd et øjebliks wellness-pause. Mærk forskellen!
Mange håndvaskarmaturer fra hansgrohe er udstyret med AirPower. Luftblanderen suger rigeligt med omgivende luft ind, så vandet strømmer mærkbart blødere og mere voluminøst ud af vandhanen. De fyldige dråber skaber samtidig betydeligt færre vandstænk ved håndvasken.
Uanset om du vasker hænder eller ansigt: Det luftberigede vand er skånsomt mod huden og forkæler dig med en uventet blødhed. Og hvis du vælger et højt hansgrohe håndvaskarmatur, så du også kan vaske håret ved håndvasken, vil din hovedbund elske det fløjlsbløde, voluminøse vand.