Flade, moderne og pladsgivende løsninger

Indbyggede installationer til brusebadet og badekarret

Er du ved at bygge et nyt badeværelse, eller renoverer du dit gamle badeværelse? Her præsenterer vi de mange muligheder, som en vandstyring til indbygning i væggen giver dig. Indbyggede installationer i brusebadet og ved badekarret er ultramoderne og brugervenlige. De minimalistiske enheder giver badeværelset et pænt og ryddeligt udseende. Og du får fuld bevægelsesfrihed, når du tager brusebad eller karbad.

Hvad er en indbygget installation, og hvornår er den en optimal løsning?

Har du indtil nu haft et frembygget armatur eller termostat i bruse- eller karbadet? Disse klassiske måder at styre vandet på har en række fordele – f.eks. at de er nemme at udskifte og dermed egner sig perfekt til den hurtige renovering. Ulempen er dog: De er forholdsvis store og rager langt ud, så især i en mindre brusekabine optager de værdifuld plads.

Lad armaturteknikken forsvinde ind i væggen på en elegant måde

Det er muligt at give badeværelset et mere ryddeligt udseende ved at skjule armaturets dele (rør, store knapper eller greb) bag væggen. Til det formål er det nødvendigt at åbne væggen. Derfor er indbyggede installationer især velegnede til nybyggeri eller større renoveringer. Vigtigt: Du har brug for en autoriseret VVS-installatør.

Oversigt over fordelene ved termostater og armaturer til indbygning

Mere albuerum i brusebadet med en indbygget termostat.
Brusearmaturer og -termostater til indbygget installation giver dig mere plads i brusebadet og skaber et ryddeligt look. På billedet: ShowerSelect Comfort.
  • Den minimalistiske brusestyring lægger sig fladt ind mod væggen. Det giver badet et yderst moderne og ryddeligt look.
  • Du behøver ikke længere passe på ikke at støde ind i armaturet, når du er i bruse- eller karbad. Du får større bevægelsesfrihed, mere bekvemmelighed og øget vandfornøjelse.
  • Den større bevægelses- og barrierefrihed er perfekt til badeværelser, der også benyttes af børn og ældre mennesker.
  • De synlige dele på de indbyggede termostater bliver ikke varme, og der er generelt ingen fare pga. varme overflader. Det er især perfekt, hvis der er børn og/eller ældre mennesker i dit hjem.
  • De små styreenheder er flotte og pålidelige, og de er også nemmere at rengøre end store armaturenheder.
  • Du kan til hver en tid senere skifte den valgte termostat eller armatur ud med en anden variant eller et nyt design, da den er monteret på indbygningsdelen hansgrohe iBox universal 2

Brusestyring med en bred vifte af funktioner og forskellige design

De mange varianter i hansgrohes sortiment af indbygningsløsninger giver dig uanede indretningsmuligheder. Du vil blive overrasket over, hvor mange funktioner og design der findes. Afhængigt af badeværelsesudstyret (håndbruser, hovedbruser, brusesystem osv.), den tilsigtede brug eller dine præferencer kan du vælge mellem armaturer eller termostater. De kan kombineres universelt med alle hansgrohe bruserne. Vælg en brusestyring i rundt, firkantet eller softsquare-design. Eller sæt individuelle accenter i dit bad med FinishPlus-farver og -overflader.

Sådan gør du: Indbygget installation på et nyt badeværelse

Indbygget installation med hansgrohe iBox universal og Select-teknologi

Hvis du vælger en indbygget løsning, installerer VVS-installatøren i første omgang den gennemprøvede hansgrohe iBox universal 2 indbygningsdel i væggen. Derefter monteres det indbyggede armatur eller den indbyggede termostat. Begge dele naturligvis i den velkendte hansgrohe kvalitet med førsteklasses teknologi og mekaniske ventiler med lang levetid – helt uden brug af strøm.

En ny grad af bekvemmelighed: Indbygget løsning med hansgrohe Select

Det intuitive betjenings- og designkoncept Select er særligt brugervenligt og elegant. Med ShowerSelect Comfort termostaterne kan du åbne og lukke for op til fire vandkilder med et tryk på en knap. Med et enkelt klik skifter du også stråletype. Designet er minimalistisk og 40 procent fladere end andre hansgrohe kappesæt.

Hos hansgrohe finder du et bredt udvalg af termostater til indbygning og brusearmaturer til pladsbesparende, elegant installation. 

iBox universal 2: Hurtig og fleksibel montering

FAQ om indbyggede installationer

Hvad er en iBox universal, og hvordan fungerer den?

iBox universal 2 er en indbygningsdel, som passer til næsten alle hansgrohes kappesæt. Indbygningsdelen installeres i væggen i forbindelse med nybyggeri eller renovering og garanterer en sikker og stabil vandgennemstrømning. iBox universal 2 suppleres med den ønskede termostat eller det foretrukne brusearmatur. Alle vigtige oplysninger om iBox universal 2 finder du her i overskuelig form. Vær opmærksom på, at iBox universal 2 skal installeres af en kompetent fagpartner.

Noget gik galt under installationen af iBox universal?

Hos hansgrohe har vi altid en løsning, og vi hjælper dig gerne videre. Tag kontakt til os.

Er iBox universal 2 vandtæt?

Ja. iBox universal 2 og kappesættene er endda lydisolerede, hvilket minimerer lyden af vandgennemstrømningen, når man tager brusebad eller karbad.

Hvor lang er garantien på dit produkt?

hansgrohe tilbyder en frivillig producentgaranti på fem år. Er dit produkt væsentligt ældre? Det er ikke noget problem. Hvis der opstår en defekt på et senere tidspunkt, har vi reservedele, som du nemt kan montere (ved hjælp af standardværktøj). Reservedelene er dækket af 15 års efterkøbsgaranti.

Har du stadig en iBox universal 1 og ønsker at foretage en modernisering?

Den gennemprøvede iBox universal 1 indbygningsdel (fra 2001) passer til de fleste hansgrohe termostater og armaturer til indbygning. VVS-installatøren udskifter de gamle armaturer og installerer en moderne løsning uden at skulle foretage ændringer inde i væggen. For at bruge de nye ShowerSelect Comfort og DuoTurn kappesæt er det nødvendigt med en modernisering. I stedet for det gamle kappesæt installeres iBox universal 2.

Er din iBox fra 1990'erne eller ældre? Så har vi også de rigtige løsninger. Vi giver dig gerne personlig rådgivning.

Passer mine gamle brusearmaturer på den nye iBox universal 2?

Ja. I kombination med en adapterplade (artikelnr. 13588000) er iBox universal 2 kompatibel med ældre bruse-, kar- og termostat-kappesæt.

Findes der indbyggede løsninger til fem udtag/vandkilder?

Ja! Hos hansgrohe finder du RainSelect termostater til indbygning, som kan styre to til fem udtag. Du kan f.eks. styre en hovedbruser med op til tre stråletyper, en tilhørende håndbruser og eventuelt en skulderbruser. Til brusestyringen med RainSelect skal du bruge den tilhørende RainSelect indbygningsdel.