Planlægning af rum til fælles brug

Dobbeltvaske og badeværelsesudstyr til par: Sådan fordobler du din lykke

Det kan være lidt af en udfordring for par at finde tid og plads til at blive færdige på badeværelset om morgenen. Og når hun ikke kan finde sin mascara, og han ikke kan komme til at bruge sin barbermaskine, kan stemningen hurtigt blive lidt ophedet. Der findes dog en helt enkel løsning på alle problemerne: en dobbeltvask. Den optimerer pladsen, så rummet udnyttes bedre. Det samme gør fx også et dobbeltbadekar. Her kan du se, hvad du kan gøre for at få et dobbelt så smukt og dobbelt så praktisk badeværelse.

Badeværelsesmøbel i træ med to håndvaske
Dobbelte, men alligevel enestående: Håndvaskene, som er placeret ved siden af hinanden, danner et harmonisk helhedsbillede.

Fælles brug af rummet fra morgen til aften

Hvide fliser, badeværelsesmøbel i træ og dobbeltvask
Et rummeligt brusebad, et badekar til to personer og håndvaske i dobbelt udførelse – her føler par sig hjemme.

Klassiske badeværelser er designet til at blive brugt af én person. Det gælder både for brusebadet, håndvasken og badekarret. Men virkeligheden er ofte en anden: Par skal mange gange afsted på samme tid om morgenen og er derfor nødt til at bruge badeværelset samtidig. 

Så er det praktisk, hvis de begge har deres eget lille område ved dobbeltvasken. De kan fx bestemme, hvor kosmetik og de respektive hygiejneprodukter skal opbevares. Det er også smart, hvis der er separate hylder til tøj. På den måde er det slut med at komme op at skændes om sokker og trøjer, som ikke lige er til at finde i farten. 

Dobbelte spejle er en anden praktisk idé. Vælg fx runde spejle, som kan placeres elegant ved siden af hinanden over en dobbelt håndvask. Rektangulære spejle, der dækker begge håndvaske, er et blikfang. Med sådan et spejl er det slut med at skulle kæmpe om pladsen til sminkning, barbering osv.

Planlæg dit badeværelse for to: En dobbeltvask er blot en af de mange gode idéer

Stort spejl og dobbeltvask med marmorfliser
En fantastisk måde at starte dagen på: Par kan gøre sig klar på samme tid ved det store spejl og den dobbelte håndvask.

Hvis du har mulighed for at redesigne rummet fuldstændigt, er her nogle nyttige tips, som du skal være opmærksom på under planlægningen:

  • Dobbeltvask: Sørg for at vælge en af de praktiske dobbeltmodeller lige fra starten af. Find ud af, hvem der bruger hvilken håndvask, så I kan personliggøre jeres faste plads med toiletartikler osv. På den måde bliver tandbørstningen om morgenen et hyggeligt ritual uden tænderskæren. Et alternativ er en stor fælles håndvask.
  • Dobbelt udstyr: Der kan monteres ophæng til håndklæder på begge sider af vaskebordet. Ekstra forstørrelsesspejle til barbering eller sminkning kan også placeres på begge sider af vaskene. Find ud, hvilke ting I begge har brug for regelmæssigt – og måske endda på samme tid. På den måde undgår I at komme op at skændes om hårtørreren eller papirhåndklæderne.

  • Rummeligt dobbeltbadekar: Hvis I kan lide at slutte dagen af med et skumbad, hvorfor så ikke hoppe i badekarret sammen? Hvad enten det drejer sig om et hjørnebadekar eller en fritstående model: dobbeltbadekar fås i mange forskellige design og med udstyr i høj kvalitet. 
  • Stort brusebad: Når du planlægger dit brusebad, skal du sørge for, at der er god plads under bruseren. Så I kan hoppe ind under det kølige vand sammen om morgenen eller afslutte dagen under regnbruseren. 

Når du planlægger badeværelset, skal du også overveje forskellige brugsscenarier. Et separat WC-område kan være en god idé; det muliggør en mere fleksibel brug af badeværelset.

Hvis der er masser af plads, kan I også overveje at få jeres eget wellnessområde med spa, hvor I kan slappe helt af på liggestole eller polstrede bænke.

Slut med at kæmpe om pladsen foran spejlet

Med den rigtige planlægning er der plads nok til to i alle rum. Skab den nødvendige plads til den personlige hygiejne med en dobbeltvask og til smukke øjeblikke som par med et rummeligt brusebad eller et dobbeltbadekar.

Ofte stillede spørgsmål om rumplanlægning for par

Hvordan skaber jeg plads til to personer?

Tænk over, hvilke produkter eller artikler I begge har brug for, og anskaf dem evt. i to eksemplarer. Vaskeområdet bør være indrettet til dobbelt anvendelse.

Hvordan sørger man for at holde orden på badeværelset?

Det er en god idé at have en dobbelt opbevaringsløsning, så I begge har jeres eget område. Det kan være separate hylder til de respektive kosmetik- og plejeprodukter. Det er også praktisk at have en separat plads til tøj og håndklæder.

Hvilke badeværelsesprodukter har par brug for?

Næsten alle produkter fås i parvarianter. Vælg en dobbeltvask og et dobbeltbadekar, så I kan bruge rummet på samme tid. Planlæg også et stort brusebad med plads nok til to personer.

Hvilke praktiske tips er der til rumplanlægningen?

WC-området bør planlægges separat fra starten af, så det bliver lettere at bruge rummet samtidig. Overvej også at montere stikkontakter på begge sider af det dobbelte vaskeområde.

Hvordan kan par udnytte rummet endnu bedre?

Hvis der står tilstrækkelig plads til rådighed, kan et wellnessområde være en god idé. Par kan tilbringe mange hyggelige stunder sammen i en spa eller sauna.

Er du ved at planlægge et nyt badeværelse?

Vores hansgrohe whitepaper om renovering af badeværelset indeholder professionelle tips og råd.

Download vores gratis whitepaper.