Badplanlægning med farver, former og lys

Sådan planlægger du dit badeværelse med brug af former, farver og lys

Badeværelse med rundt badekar og håndvask, trævæg og småsten
De runde former på det fritstående badekar og håndvaskene varmer de kølige blå toner op og skaber harmoni. Træelementer og småsten forbinder inde og ude.

Funktionel badplanlægning: Bevidst leg med kanter og kurver

Det bevidste valg af former påvirker atmosfæren i dit badeværelse og skaber straks en bestemt rumfølelse. Når du planlægger dit badeværelse, opstår spørgsmålet: Hvilke former passer til din personlighed?

  • Kantede former,
  • runde kurver
  • eller en kombination af forskellige former?

Lad os kigge lidt nærmere på de forskellige former!

Lige linjer

Hjørner og lige linjer giver en solid følelse af klarhed og struktur. Vi forbinder automatisk lige linjer og kanter med kvaliteter som troværdighed, saglighed og pålidelighed.

Svungne former

Vi forbinder kurver, cirkler og organiske former med bløde egenskaber som fx harmoni, åbenhed og tryghed. De virker hyggelige og skaber flydende overgange.

Kombination af forskellige former

Kontraster giver også liv til badeværelset. Hvis du ikke har en udpræget forkærlighed for kanter eller kurver, kan en kombination af forskellige former være en god idé, når du planlægger badeværelset.

  • Runde armaturer harmonerer godt med et kantet, smart badeværelsesspejl, der fx kan vise oplysninger om vejret digitalt.
  • Et rundt, fritstående badekar virker dramatisk og indbydende. En kvadratisk gulvbelægning, fx med fliser, gør det visuelle indtryk mere stabilt.
  • En firkantet håndvask  har et sagligt og funktionelt udseende. Runde armaturer, cirkelformede eller cylindriske lamper eller et organisk formet badekar supplerer kanterne med harmoniske linjer.
  • Foretrækker du rektangulære former til håndvaske, brusere og badekar? Så kan kurvede armaturer, lamper og billeder være med til at bløde det hele lidt op og gøre badet mere hyggeligt.

Snild brug af farver i planlægningen af badeværelset

Grå vægge, sildebensparketgulv, loftsvindue
Purisme, når det er bedst: badeværelsesdesign med elegante gråtoner og rette linjer.

Farver har ligesom former en direkte indvirkning på vores bevidsthed. Visuelle indtryk udløser forskellige følelser. Efter en lang arbejdsdag virker et varmt brusebad afslappende og hjælper os med at slippe af med stress. Passende farver understøtter denne proces. 

Farvepsykologer inddeler lysets forskellige bølgelængder i kolde og varme farver. Disse har forskellige virkninger:

  • kolde farver har en afkølende effekt

  • varme farver virker stimulerende

  • naturlige farver beroliger

Blå, grøn og turkis hører til de klassiske farver, der har en beroligende og kølende effekt. Ideelt for folk, der er følsomme over for stress.

Gul, orange, rød og pink har en opmuntrende effekt. Perfekt til alle, der har svært ved at komme i gang tidligt om morgenen.

Sand, salvie, sienna: Naturens farver gør badeværelset til en afslappende oase. De understreger elementet vand, fordi de minder os om stranden eller bjergene, som er den oprindelige kilde til det flydende element. 

Naturlige farver på vægge og gulv får mere dybde med detaljer i stærke farver. 

Når du planlægger dit badeværelse, kan du skabe en overraskende effekt med usædvanlige farver til håndvaske, badekar og armaturer, fx takket være integreret LED-teknologi.

Gulve og vægge
Farverne på gulvet og væggene danner rammen om alle de andre elementer i badeværelset. Du kan designe gulvet og væggene forskelligt for at skabe en dramatisk effekt. Med en fælles farvetone skaber du en klart defineret atmosfære i rummet – blå nuancer minder os fx om havet, mens grå og sandfarver giver associationer til mere fast grund.

Håndvaske og badekar
Neutral hvid er den klassiske farve til badeværelsesmøbler, for den harmonerer med alt. Du kan naturligvis også vælge at "genbruge" de samme farver som til væggene og gulvet. Eller skabe en bevidst kontrast. Med en ædel sort farve opnår du en særlig dramatisk effekt.

Armaturer
Blank krom er en traditionel overflade til armaturer. Børstet metal eller mat sort og hvid kan skabe en overraskende effekt. En poleret guldfarve giver det hele et luksuriøst touch, fx på en sort baggrund.

Foranderligt lys: det afgørende tredje element i badeværelsesplanlægningen

Brusebad i gulvniveau med rette linjer, rundt spejl
Dette badeværelse med træelementer domineres af rette linjer. Det runde spejl og den afrundede håndvask blødgør de strenge linjer.

Ved moderne badplanlægning er lyset et element, som du kan lege med på en særlig fleksibel måde. Takket være smart teknologi kan du nu "male" dit badeværelse i enhver ønsket lysfarve og skabe forskellige wow-effekter. 

Det er også tilrådeligt at tilpasse lyskilderne til tidspunktet på dagen. Om morgenen har vi brug for stærkt lys, om aftenen et mere afslappende af slagsen. Til den daglige pleje anbefaler vi dog et lys, der svarer til naturligt dagslys. 

Koncepter for badeværelsesbelysningen består derfor som regel af en grundbelysning i loftet. Lysstyrken kan tilpasses perfekt til det pågældende behov med ekstra lamper, der placeres på væggene eller integreres i spejlet.

Hvis du gerne vil vide mere om temaet belysningskoncepter i badet, kan du læse vores udførlige artikel om badeværelsesbelysning

Ofte stillede spørgsmål om former og farver i forbindelse med badplanlægningen

Hvordan skaber jeg en rød tråd, når jeg planlægger mit badeværelse?

Det er din personlighed, der bestemmer. Beskriv dine behov i badeværelset, tag grundlæggende beslutninger. Rationelle eller følelsesmæssige former? Kolde, varme eller neutrale farver?

Jeg er et rationelt menneske, min familie og mine venner synes, at min stil er for maskulin. Hvilke former skal jeg vælge?

I dette tilfælde kan det anbefales at kombinere runde former med kanter, fx en rund håndvask på et underskab med lige linjer.

Jeg er bange for, at jeg hurtigt bliver træt af en kraftig farve på badeværelset, men jeg synes også, hvidt er kedeligt. Hvad skal jeg gøre?

Naturlige nuancer som sand eller salvie er neutrale nok til at bruge som baggrund for stærke farvebetoninger. Kulørte lampeskærme, gardiner osv. kan udskiftes, hvis du bliver træt af deres farve.

Mit bad er meget lille. Hvilke farver skal jeg vælge?

Lyse farver og flere lyskilder får ethvert rum til at virke større.

Planlæg dit perfekte badeværelse med farver, former og lys

Former, farver og lys påvirker os direkte gennem sanserne. De skaber en specifik atmosfære og giver designet sit særpræg. Når du planlægger dit badeværelse, bør du allerede fra starten være opmærksom på dette. 

Den grundlæggende overvejelse for disse elementer er: Skal jeg gå i en helt bestemt retning, eller snarere kombinere forskellige effekter til et samlet design?

  • hansgrohe badnyheder 2022

    hansgrohes badbrochure 2022

    Her finder du alle brusere og vandhaner foruden tilbehør til bad og køkken. Og interessant information om virksomheden, dens premiumprodukter og teknologier.

    Se / download brochure (PDF, 8.4 MB)
  • hansgrohe FinishPlus-overflader

    Giv dit badeværelse personlighed med trendy farver. Hele badeværelset kan indrettes i samme overflade, lige fra armatur over bruseløsning til tilbehør og afløb.

    Se de nye overflader her (PDF, 13 MB)