02.02.2018

Fem hansgrohe-nyheder hædret med iF DESIGN AWARD

Til iF DESIGN AWARDS 2018 gik fem af de eftertragtede iF-statuetter til nyheder fra hansgrohe. Den internationale ekspertjury roser dermed endnu en gang premiummærkets design. Øverst på skamlen i år fandt man bad- og køkkenprodukter med innovativt design.

Vores vindere 2018

iF DESIGN AWARD uddeles én gang årligt af den ældste uafhængige designinstitution i verden: iF International Forum Design GmbH i Hannover. I over 40 år er hansgrohe-produkter blevet præmieret med netop dette kvalitetsstempel. I 2018 er følgende nyheder løbet med sejren:

  • C51-F450-06 vaskkombination 450
    hansgrohe-vaskkombinationer starter en lille revolution inden for brugen af vand. Som den perfekt afstemte kombination af håndvask, armatur og sBox letter den køkkenarbejdet betydeligt.
  • Hovedbruser E med loftstilslutning
    Brusefornøjelse med geometriske former: Det kvadratiske design og kvalitetsoverfladerne i krom og glas gør Raindance E-brusersortimentet til et blikfang på det moderne badeværelse. Hovedbruseren sørger for XXL-brusefornøjelse. 
  • Raindance E Unica-brusersæt
    Elegant duo for det helt personlige brusebad: Den flade bruserstang Unica E holder den komfortable håndbruser Raindance Select S, når og hvor man ønsker det. Med selvholdende, højdejusterbar, dreje- og bøjelig bruserholder. 
  • Raindance E Showerpipes
    Ved disse brusesystemer kombineres fordelene ved brusersæt samt termostat i ét produkt. Takket være den nemme montering på de eksisterende tilslutninger er denne kombination et fremragende valg i forbindelse med renoveringsprojekter.
  • ShowerTablets
    hansgrohes ShowerTablet forbinder komforten fra en brusetermostat med en stor hylde – med en bredde op til 600 mm. Raindance E har et kvadratisk design, som kommer til udtryk i en front af sikkerhedsglas.

”Vi er utrolig glade for endnu en gang at kunne høste en række iF DESIGN AWARD-priser, hvilket er en blåstempling af vores designfilosofi. I samarbejde med anerkendte designere fokuserer vi på den højeste produktkvalitet, succesfuldt produktdesign og ikke mindst på en optimal brugervenlighed,” forklarer Jan Heisterhagen, Vice President Product Management, Hansgrohe SE. Virksomheden præsenterer et udvalg af vinderprodukterne på sin messestand på SHK i Essen, som løber af stablen fra den 6. til 9. marts 2018.

iF DESIGN AWARDS

hansgrohe 2018: innovation hele vejen rundt

Eksperter inden for enestående design

iF DESIGN AWARD har i 65 år været et anerkendt varemærke på verdensplan, når det handler om prisvindende design. Mærket iF er et etableret symbol på enestående design. iF DESIGN AWARD er én af de vigtigste designpriser i verden. Prisen præmierer design inden for alle discipliner: produkt-, emballage-, kommunikations- og servicedesign/UX, arkitektur og indretning samt professional concept. Hvert år vurderes de mange ansøgninger af en uafhængig, international ekspertjury bestående af 63 personer. Jurymedlemmerne stod ved den aktuelle konkurrence for bedømmelsen af 6.400 ansøgninger fra 54 lande. Kategorierne omfattede eksempelvis designkvalitet, forarbejdning, innovationsgrad, miljøvenlighed og funktionalitet.