Trendtema: grå farver i køkkenet

Sådan skaber du et puristisk køkken i antracit

Puristisk og moderigtigt med topmoderne udstyr: Dette drømmekøkken er holdt i moderigtige grå nuancer. For at sikre størst mulig betjeningskomfort er det udstyret med en lang række tekniske highlights. På trods af minimalismen både med hensyn til farvevalg og formgivning virker rummet dog på ingen måde koldt. Tværtimod er det hyggeligt og indbydende, et sted, hvor man kan folde sig ud med madlavning, nydelser, fælles hygge og fester.

Nuancer af grå

Gråt i køkkenet er forfriskende. Fra delfingrå over grafit til sten- og betongrå

Summen af ingredienser i høj kvalitet gør dette køkken til et helstøbt kunstværk. Farvesammensætningen med forskellige grå nuancer giver det åbne rum en klar og rolig atmosfære. Granitfarvede og sorte flader på væggen, fliserne, kogefeltet, køkkenvasken eller svævende emhætter betoner elegancen. Det puristiske udtryk forstærkes desuden af glasoverflader, enkle fronter og greb. I de velorganiserede skabe er der masser af plads til at gemme ting af vejen, så de ikke står og fylder op. Blikket hæfter sig ved det væsentlige: det moderne køkkenudstyr.

Hightech-køkkenudstyr: i høj kvalitet og helt up to date


For eksempel er der i den selvrensende XXL-ovn med ventilator plads til ovnstegning og bagning på hele fem planer. Ligegyldigt om du er til espresso eller latte macchiato, klarer den integrerede, fuldautomatiske design-kaffebrygger alle varianter til enhver kaffe-aficionado. På induktionskomfuret giver stop-and-go-knappen et ekstra sikkerhedsplus: Man behøver blot at røre den ganske let, så slukkes alle de aktive kogefelter. Perfekt, når det ringer på døren, eller babyen græder.

Granitvask med Select-køkkenarmatur: velgennemtænkt og betjeningsvenlig


hansgrohes køkkenvaske i granit passer på formidabel vis til det ekskvisitte farve- og udstyrskoncept og sørger for ergonomisk komfort. Den er udført i SilicaTec. Dette mineralmateriale fås i grafitsort. Vandstrømmen styrer man bekvemt med Select køkkenarmaturet, der kan trækkes ud.