En avantgarde stil på badeværelset viser mod til individualitet og glæde ved en fremtidssikret indretning. Det stilrene udtryk opstår i mødet mellem eksklusivt design og intelligent funktionalitet. Ved den puristiske arkitektur kommer natursten, luksuriøse keramiske elementer og eksklusive armaturer i høj grad til deres ret. Denne atmosfære med en koncentreret elegance indbyder til masser af stunder med ren afslapning og nydelse.
Elsker du den moderne arkitekturs smukke udtryk i naturinspirerede omgivelser? Indret dit badeværelse som et tilflugtssted med et vindue i rummets bredde. Det skaber en forbindelse mellem det puristiske badinteriør og dit havelandskab. Det er ingen sag at komme helt ned i gear i et behageligt rum, der er reduceret til det væsentlige. Håndvasken, det fritstående kar og brusebadet i gulvniveau hviler på en base af natursten. I mødet mellem disse forskelligartede elementer opstår et tilflugtssted med velværefaktor. Med en siddeplads i nærheden af vinduet og en enkel hylde til personlige ejendele får badeværelset karakter af opholdsrum og indbyder til afslapning.
Stilskabende badeværelsesdesign er hos hansgrohe uløseligt forbundet med teknologisk perfektion og betjeningskomfort. Armaturerne fra linjen PuraVida udgør med deres flydende former og organiske forbindelse mellem krom og hvid prikken over i’et på det individuelt indrettede badeværelse. Det smukke samspil mellem form og tekstur harmonerer med badeværelseskeramikken. De store lyse stenfliser og loftsfladerne af synlig beton eller hvid puds forstærker udtrykket. Med sin centrale placering giver Showerpipe Rainmaker Select rummet struktur. Den funktionelle perfektion i et dynamisk hvid/krom-look sikrer en komfortabel vandnydelse.