Gode råd om perfekt pleje af vores produkter

Rengøring & vedligehold

Her finder du nyttige tips og svar på ofte stillede spørgsmål om rengøring og pleje af hansgrohes produkter. Vælg det ønskede spørgsmål nedenfor, og se svaret.

Hvordan rengør og afkalker jeg mine hansgrohe produkter korrekt?

Vi har samlet en række tips til, hvordan du bevarer hansgrohe-produkternes glans og funktion på langt sigt:

Generelt gælder følgende: Brug et mildt rengøringsmiddel på basis af citronsyre.

  • Anvend aldrig rengøringsmiddel, der indeholder saltsyre, myresyre, fosforsyre, koncentreret natriumhydroxid (kaustisk soda), natriumhypoklorit (klorin/klorblegemiddel), eddike eller eddikesyre, da disse kan forvolde skader på produktet.
  • Anvend aldrig aggressivt virkende rengøringsredskaber, såsom skuremiddel, microfiberfklude eller skuresvampe.
  • Følg vejledningen på rengøringsmidlet og lad aldrig rengøringsmidlet sidde på produktet i mere end 10 minutter.
  • Rengøringsmidlerne må under ingen omstændigheder sprøjtes direkte på hansgrohe-produkterne, men skal sprøjtes på en rengøringsklud af bomuld.
  • Skyl efter med rigelige mængder rent vand efter rengøringen.

Er det muligt at lægge en komplet hovedbruser i opvaskemaskinen?

Bruserens plastikdele er ikke beregnet til de høje temperaturer i opvaskemaskinens tørreprogram. Det er udelukkende stråleskiven af metal, der tåler opvaskemaskine. Se den vedlagte monteringsvejledning for en klar og præcis fremgangsmåde.