Hansgrohe Raindance håndbrusere

FAQ: Dine spørgsmål – vores svar

Online-leksikon med de mest stillede spørgsmål

Det er ikke altid så ligetil med den teknik. Brugermanualer har deres begrænsninger. Selvom Hansgrohe gør sit yderste for at formulere alt på en forståelig måde og få alt til at fungere problemfrit, dukker der alligevel en gang imellem spørgsmål op. Har du problemer med monteringen af et armatur eller med afkalkningen af en bruser?

Vi har samlet de ofte stillede spørgsmål og tilbyder en række første, praktiske tips, som kan være med til at give det ønskede resultat eller måske allerede giver svar på dit spørgsmål. Du skal ganske enkelt blot vælge den ønskede kategori og det tema, som du ønsker at vide mere om.

Vis teknik-videoer: Så nemt er det

Besøg også Hansgrohes tekniske tips på Youtube. Vi viser eksempelvis nyttige plejevejledninger og tekniske oplysninger i en række korte, letforståelige videoer.

Fagmanden hjælper i specielle sager

Der kan være tilfælde der fraviger standarden. I det enkelte tilfælde kan forholdene afvige, således at dette online-leksikon endnu ikke giver den ønskede hjælp – men i det tilfælde hjælper fagmanden videre med at tjekke det konkrete problem.

Husk, at særligt indbyggede løsninger men også mange andre installationer og moderniseringer ifølge dansk lovgivning skal udføres af en autoriseret VVS-installatør. Se mere hos Sikkerhedsstyrelsen.

Har du andre spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte os via den tekniske service.

Afløbssystemer

Hvilket afløb anbefales til et XXL-brusesystem?

Til eksempelvis en stor hovedbruser anbefales afløbet RainDrain XXL (art. 60067000). Afløbet er i henhold til DIN EN 274 51 liter/minut. 

Tilbehør

Sæbedispenseren virker ikke længere. Hvad kan jeg gøre?

Sæben i pumpen kan være tørret ind og størknet. Rengør pumpen ved at lægge sæbedispenserens pumpe i blød i varmt vand og herefter skylle den grundigt. 

Hvordan afmonteres tilbehøret i AXOR-kollektionerne AXOR Terrano, AXOR Carlton, AXOR Citterio, AXOR Citterio M, AXOR Montreux, AXOR Uno² eller AXOR Uno?

Tilbehøret i disse serier kan afmonteres ved at presse hårdt op på den lille stift i hullet ved hjælp af en tynd genstand, f.eks. en unbraconøgle NB 2, og samtidig trække holdedelen fremad. 

Armaturer

Frembygget armatur: Hvad kan være grunden til utætte tilslutninger?

Før du installerer armaturet bør du for at kompensere for forskelle i dimensionerne sikre dig, at S-tilslutningerne er monteret spændingsfrit, og at de angivne monteringsdimensioner er opfyldt. Det er afgørende, at du bruger de originale pakninger, og beskadigede pakninger skal udskiftes.

Elektronisk armatur: Hvordan kan jeg aktivere armaturets rengøringsmodus, således at sensoren ikke udløser, og håndvasken eksempelvis kan renses?
Se monteringsvejledningen for produktet for en beskrivelse af aktiveringen af rengøringsmodus, eller gå til det elektroniske reservedelskatalog.
Køkkenarmaturet er utæt ved svingtuden. Hvad kan årsagen være?

Armaturets svingtudspakninger er snavsede eller beskadigede. Se monteringsvejledningen som medfølger reservedelen for udskiftning af pakningerne. Du bør sikre dig, at der ikke er smurt for meget armaturfedt på læbepakningerne.

Køkkenarmatur: Vandtrykket i køkkenarmaturet med udtrækstud er lavt. Hvad kan jeg gøre?

Der sidder en lille si mellem den udtrækkelige slange og den udtrækkelige bruser, som er sat ind i den udtrækkelige slanges tilslutningsnippel. Fjern denne ved hjælp af en spids genstand, rengør den, og sæt den ind igen. 

Køkkenarmatur: Der er ikke længere forskel på de to stråletyper i udtrækstuden. Hvordan løser jeg dette problem?

Den udtrækkelige bruser skal udskiftes. Dette skal gøres af en fagmand - find en i nærheden via vores forhandlersøgning.

Køkkenarmatur: Ved AXOR Starck køkkenarmaturet 10820XX0 forekommer der igen og igen en let vandlækage eller bobler omkring grebet. Hvordan afhjælper jeg dette?
Der er formodentlig kun tale om vand, som samler sig omkring grebet, når det betjenes med våde hænder. Navnlig når der tændes for det varme vand, spredes vandet og bliver synligt i form af små bobler. Fjern det overskydende vand fra sprækken med en bomuldsklud.
Køkkenarmatur: Armaturet er utæt ved svingtuden. Hvad kan jeg gøre?

Hvis der løber vand ud nederst ved svingtuden, når armaturet er åbent, skal pakningerne skiftes for at tætne svingtuden. Følg vejledningen i den pågældende monteringsvejledning, når du skifter pakningerne. Du finder også vejledningen i reservedelskataloget.

Køkkenarmatur: Hvordan lægger jeg Variarc køkkenarmaturet med udtræk ned, når det er placeret foran et vindue, der åbner indad?

Tag fat i armaturets krop (OBS: ikke tuden!), træk det lige opad, og placer derefter armaturet på siden på køkkenbordet (på en klud eller lignende). 

Hvordan fungerer det elektroniske køkkenarmatur HG PuraVida 15805XX0?

Armaturets funktion præsenteres i denne video

Kugleblandingsteknik: Skal styrekuglen også udskiftes, når kugleblandesystemet serviceres?
Det er ikke nødvendigt at udskifte styrekuglen i rustfrit stål. Det er nemt at fjerne eventuelle aflejringer fra kuglen, f.eks. med en rengøringsklud i syntetisk materiale.
Dryp: Armaturet eller bruseren drypper i kort tid efter brug. Hvad kan jeg gøre?

I visse tilfælde kan brusere og armaturer efterdryppe. Det skyldes bl.a. vandets overfladespænding, kvalitet og andre fysiske forhold, og det udgør ikke en produktfejl, som ville kunne begrunde armaturets udskiftning eller garantikrav.

Omskifter: Denne drejer ikke automatisk tilbage til udgangspositionen på badarmaturet. Hvad kan jeg gøre?

O-ringen eller stødstangen i omskifteren er enten snavset eller affedtet. Begge dele bør rengøres og smøres med silikonefedt.

Håndvaskarmatur: Der løber kun meget lidt vand ud af armaturet. Hvad kan jeg gøre?

Årsagen til den lave gennemstrømning kan være en snavset luftblander. I denne video beskrives rengøringen mere nøje.

Håndvaskarmatur: Kan jeg justere vandstrålens vinkel på et håndvaskarmatur fra Hansgrohe?

Hansgrohe har som tilbehør en justerbar perlator (art.nr.: 95400000) med udvendigt gevind M24x1. Ved hjælp af denne kan vandstrålen justeres 8° i alle retninger. Udskiftning og funktionsmåde vises i denne video.

Køb af Hansgrohe-produkter

Hvor kan jeg købe Hansgrohe-produkter?

Vores produkter kan købes via vore forhandlere.

Hvordan får jeg fat i brochurer?

Det er muligt at downloade brochurer direkte på vores hjemmeside eller bestille dem via ordreformularen.

Hvad koster Hansgrohes produkter?

Du kan købe produkterne fra hansgrohe og AXOR gennem din lokale forhandler, der også oplyser dig om priser.

Hvor længe er det muligt at købe reservedele, efter et produkt er udgået?

Vi garanterer, at man kan købe reservedele i mindst 10 år, efter et produkt er udgået af produktionen.

Læs mere om Hansgrohes garanti.

Brusere, bruserholdere og håndbrusersæt

Bruserstang: Hvilke muligheder har jeg for at montere den i et hjørne?

Denne video demonstrerer skridtene i monteringen af et hjørnemonteringssæt.

Fliseafstand: Hvilken funktion har den aflange plastikskive, der er indeholdt i brusersættet?
Ikke alle rum har fliser helt op til loftet. I disse tilfælde kan det være nødvendigt at udligne flisetykkelsen - her bruges fliseafstandsskiver. I nogle tilfælde kan man nøjes med én skive - ved tykkere fliser kan flere skiver monteres oven på hinanden.
Håndbruser: Der kommer kun lidt vand ud af bruseren sammenlignet med tidligere. Hvad kan jeg gøre?

Årsagen til den lave gennemløbsstrømning kan være et snavset filter. I denne video beskrives rengøringen. Det er også muligt, at selve bruseren er tilkalket. Se denne video for en instruktion i korrekt afkalkning.

Håndbruser: Hvor bør jeg montere håndbruserholderen ved badekarret?

Håndbruseren bør monteres, så den er let at nå. Det skal gerne være muligt for dig at vaske hår, mens du sidder ned, uden at du skal holde bruseren i hånden.

Hovedbruser: Vandfaldsstrålen kommer skævt ud af bruseren. Der er ikke længere et optimalt strålemønster. Hvad gør jeg?

Rengør vandfaldsstrålens dyse, ideelt set med en plastikspatel. Tænd for vandet og stik spatelen forsigtigt ind i stråledysen. Hvis noget blokerer dysen, bliver det nu løsnet og skyllet væk.

Dryp: Armaturet eller bruseren drypper i kort tid efter brug, hvad kan jeg gøre?

I visse tilfælde kan brusere og armaturer efterdryppe. Det skyldes bl.a. vandets overfladespænding, kvalitet og andre fysiske forhold, og det udgør ikke en produktfejl, som ville kunne begrunde armaturets udskiftning eller garantikrav.

Er det muligt at afkorte eller forlænge stigerøret på Showerpipes fra Hansgrohe?

Alt efter model kan stigerørene efter behov tilpasses brusenichen og eventuelt også afkortes. Ved runde stigerør er det generelt muligt at afkorte dem - og de fleste runde kan også forlænges med længere stigerør. De firkantede stigerør findes i forskellige længder. Du finder mere information i den enkelte monteringsvejledning. Find også den relevante reservedel i reservedelskataloget

Filter: Hvorfor skal der monteres et filter eller en si mellem bruserslange og håndbruser?

De filterpakninger, der følger med alle håndbrusere, må ikke erstattes af normale pakninger. Det vil føre til, at det snavs, der filtreres ud i sien, skylles ind i brusermekanikken. Dette medfører svigt i QuickClean-rengøringsfunktionen eller forstopper dyserne. Se i denne video på YouTube, hvordan du gør sien ren.

Er det også muligt at montere reserveglideren Unica`D på ældre bruserstænger?
Det er generelt muligt at benytte reserveglideren på alle Unica`D-brusestænger.

Brusesystemer

Showerpipe: Jeg vil montere en Showerpipe, men badet er ikke fliset helt op. Findes der en løsning på dette?

Der findes en fliseafstandsskive til Showerpipes, som skaber en 7 mm udligning. Se den pågældende monteringsvejledning for det pågældende artikelnummer.

Garanti

Bortfalder produktets producentgaranti ved udskiftning af servicedele?
Det er en forudsætning for garantiens gyldighed, at produktet er monteret og vedligeholdt korrekt. Servicevejledningen indeholder en beskrivelse af den korrekte håndtering ved udskiftning af reservedele. Se vores garantibetingelser for yderligere oplysninger.
Hvor lang er garantiperioden for Hansgrohe-produkter?

Der er 5 års produktgaranti på alle Hansgrohe-produkter købt efter 1. januar 2010. Hansgrohe distribuerer sine produkter via grossister, der sælger produkterne videre til VVS-installatører og -butikker, hvor du som slutbruger køber dem. Hvis ønsker at gøre et garantikrav gældende, skal du derfor henvende dig der, hvor du har købt produktet.

Hvem skal jeg henvende mig til i forbindelse med reklamationer?

Hansgrohe sælger udelukkende sine produkter via engros og faghandel til sine kunder. Det betyder, at kunderne i første omgang skal gøre garantikrav gældende over for faghandlen/sælgeren og ikke over for producenten. Kontakt som udgangspunkt salgsstedet for dit produkt i tilfælde af reklamationer. 

Tilbyder Hansgrohe en frivillig garanti ud over den lovmæssige?

Den højeste kvalitet er en elementær del af Hansgrohes virksomhedsfilosofi. Derfor tilbyder vi forbrugerne en frivillig producentgaranti på fem år på vores produkter. I garantibestemmelserne findes forudsætningerne og detaljeret information om garantien. 

Indbygningsdele

Rengøring og pleje

Hvordan skal jeg rengøre og fjerne kalk fra mine Hansgrohe-produkter på den rigtige måde?

Vi har samlet en række tips til, hvordan du bevarer Hansgrohe-produkternes skinnende overflade og fuldendte funktion på langt sigt: til rengøringsanbefalingen.

Generelt gælder:

  • Anvend aldrig rengøringsmiddel, der indeholder saltsyre, myresyre, fosforsyre, koncentreret natriumhydroxid (kaustisk soda), natriumhypoklorit (klorin/klorblegemiddel), eddike eller eddikesyre, da disse kan forvolde skader på produktet
  • Anvend aldrig aggressivt virkende rengøringsredskaber, såsom skuremiddel eller skuresvampe
  • Følg vejledningen på rengøringsmidlet og lad aldrig rengøringsmidlet sidde på produktet i mere end 10 minutter
  • Hvis du anvender spraymidler, må du aldrig sprøjte rengøringsmidlet direkte på Hansgrohe-produkter. Spray i stedet på en klud.
  • Efter rengøring bør der altid skylles med rigeligt rent vand

Er det muligt at lægge en komplet hovedbruser i opvaskemaskinen?
Bruserens plastikdele er ikke beregnet til de høje temperaturer under opvaskemaskinens tørreprogram. Det er udelukkende stråleskiven af metal, der er beregnet til dette. Se den vedlagte monteringsvejledning for en klar og præcis fremgangsmåde.

Andet

Hvor finder jeg reservedelskatalog, måltegninger og monteringsvejledninger til produkterne?

Se Hansgrohe PRO – websitet for vores professionelle målgruppe – for oplysninger om reservedele og tekniske publikationer såsom måltegninger, monterings- eller servicevejledninger.
Derudover venter der dig følgende: et omfattende produktkatalog, badplanlægningsdata, tips og gode råd til rådgivning, planlægning og installation og meget mere. 

til Hansgrohe PRO – websitet for de professionelle
til onlinereservedelskataloget

Hvor kan jeg finde information om Hansgrohes leverandører?

Al information og materiale om vores underleverandører og serviceleverandører finder du på vores selskabsside www.hansgrohe.com/suppliers. Her finder du bl.a. oplysninger om vores indkøbsorganisation og kvalitetsstyring, vores fabriksstandarder og vores retningslinjer.

Termostater og ventiler

Afspærrings-/omskifterventil: Grebet på termostaten er svært at dreje. Hvordan kan dette problem løses?

Der kan være flere grunde til dette. Eksempelvis aflejringer på keramikskiverne. Udskift ventilen i henhold til den medfølgende monteringsvejledning. Se vores elektroniske reservedelskatalog for yderligere oplysninger.

Knap sidder fast: Trykknappen på termostatgrebets sikkerhedsspærre sidder fast. Hvordan afhjælper jeg dette?
Årsagen er formodentlig blot en forkalket trykknap eller en defekt fjeder. Rengør fjederen og trykknappen, og smør den let. Det kan være nødvendigt at udskifte komponenterne. Se reservedelsnummeret i monteringsvejledningen eller i online-reservedelskataloget.
Select-knap: Efter installation af ShowerSelect eller ShowerTablet kan knappen ikke aktiveres eller fungerer ikke.

I forbindelse med monteringen er den grønne sikkerhedsklemme ikke blevet fjernet fra ventilen. Afmonter de synlige komponenter, og fjern klemmen.

Tætningen mellem knap og roset er eventuelt ikke blevet smurt. Smør tætningen let med silikonefedt.
ShowerSelect: Kan jeg indstille vandmængden ved disse produkter?
Det er ikke muligt at indstille vandmængden ved ShowerSelect-termostaterne. Vores erfaring siger, at 80 % af brugerne ikke har brug for at kunne indstille vandmængden. Men især ved håndbrusere mangler nogen muligheden. Med de nye Raindance Select-håndbrusere har dine kunder mulighed for at vælge mellem en blød og en hård stråle. Som særligt vandbesparende løsning kan du vælge mellem en lang række EcoSmart-håndbrusere. Ved hovedbruserne er det generelt brusefornøjelsen, der er det centrale. Hovedbruserne er således tilpasset, hvad gennemstrømningseffekten angår, og dine kunder kan vælge blandt et omfattende sortiment. Vores eksisterende termostater med standard-teknologi gør det stadig muligt at indstille vandmængden.
Termostatarmatur til indbygning: Fastspændingsskruen til termostatgrebet mangler. Hvordan monterer jeg grebet rigtigt?

Termostatsgrebene til indbygningsarmaturerne er siden 2012 blevet "klikket" fast. Grebet bankes blot på og kan til enhver tid afmonteres ved at trække hårdt.

Hansgrohe anvender cookies for at kunne sikre dig den bedst mulige service. Du accepterer brugen af cookies ved at surfe videre på siden uden at ændre i dine indstillinger.

   

OK