Ubehagelig lugt på badeværelset giver dig en lidt dårlig start på dagen. Ofte er årsagen et afløb, der lugter – et almindeligt problem i mange hjem. Hvad kan du gøre for at forhindre, at din velværeoase bliver til en ildelugtende "problemzone"? I denne artikel får du at vide, hvordan du kan forebygge og effektivt bekæmpe lugtende afløb.
Som nævnt ovenfor er du ikke alene om problemet, det kan ramme alle. Ubehagelig lugt fra afløbet i badeværelset er irriterende og et sikkert tegn på, at du bør skride til handling med det samme. Det skyldes, at aflejringerne og resterne, som forårsager dårlig lugt, også kan forringe afløbets funktionalitet, så vandgennemstrømningen reduceres. Det kan hurtigt blive til et meget større problem end dårlig lugt. Almindelige årsager er bakterier, der samler sig i hårene, sæberesterne, smudspartiklerne og fedtet, som klumper sig sammen i afløbet over tid. Men hvordan opstår disse uskønne aflejringer egentlig? Lad os se nærmere på det.
Vi har allesammen prøvet det: når man går ind på et badeværelse, der ikke har været brugt i lang tid, kan det godt lugte lidt stramt (f.eks. efter længere tids fravær pga. sommerferie). Udtørrede afløb begynder nemlig at lugte af kloak. Regelmæssig brug af din bruser kan også få sæberester og hår til at ophobe sig i afløbet. Hver af disse rester danner et ekstra vedhæftningspunkt for andre stoffer og bakterier. Da vandet ikke kan fjerne alle partikler på grund af utilstrækkeligt tryk eller en for lav temperatur, øges ophobningen med tiden. Det er de primære årsager til lugtende afløb.
De ubehagelige lugte opstår, når organiske materialer nedbrydes i afløbet. Fugt og varme på badeværelset skaber desuden ideelle betingelser for vækst af bakterier og skimmelsvamp, som er ansvarlige for lugtudviklingen. De tilbageblevne organiske stoffer rådner ganske enkelt.
Så snart du opdager en ubehagelig lugt fra dit afløb, er det vigtigt at identificere og fjerne årsagen til problemet. Der er ingen vej udenom, for hvis du bare forsøger at skjule eller maskere lugten, f.eks. ved at bruge en rumspray eller et duftlys, kommer du ikke til bunds i problemet. Du skal i stedet gå systematisk til værks for at fjerne lugten.
Trin #1
Kontrollér afløbet: Se efter synlige aflejringer, og fjern dem. Brug ikke skarpkantede eller spidse genstande, da de kan beskadige afløbet.
Tip: For at undgå, at rengøringen bliver en kompliceret opgave, der tager lang tid, er det en fordel at have afløbssystemer, som er lette at åbne. Afløbssystemerne fra hansgrohe er designet, så de hurtigt og nemt kan afmonteres i forbindelse med rengøring.
Trin #2
Mekanisk rengøring: Brug en fleksibel afløbsbørste eller en svupper.
En svupper er særlig effektiv mod tilstopninger, da den løsner dem ved hjælp af over- og undertryk. For at opnå en optimal virkning skal du vælge en svupper, der dækker afløbet helt. Du kan også øge effektiviteten ved at holde en hånd eller klud for overløbet.
Hvis afløbet fortsat er tilstoppet, kan du prøve at bruge en afløbsbørste. Den føres ind i afløbsrøret, indtil den rammer blokeringen. Du kan børste aflejringerne væk med et let tryk og vridende bevægelser.
Trin #3
Afsluttende rengøring af overfladerne: For til sidst også at opløse de overfladiske aflejringer og fjerne rester fra trin #1 og #2, skal du rengøre linjeafløbet eller udløbet med milde rengøringsmidler og afslutningsvis polere det med en bomuldsklud. Kemiske rengøringsmidler bør være din sidste udvej. Dels er de skadelige for miljøet, da de er svære at filtrere ud af spildevandet, og dels kan de forårsage kemiske reaktioner, der fører til skader på plast eller metal.
Hvis årsagen til den ubehagelige lugt er en udtørret vandlås, er løsningen ganske enkel: Skyl afløbet grundigt igennem med varmt vand. Det fylder vandlåsen med frisk vand, som straks reducerer lugten.
Hvis hverken varmt vand, afløbsbørsten eller svupperen har løst problemet, kan det hjælpe at afmontere og rengøre vandlåsen. Adskil forsigtigt vandlåsen, og rengør de enkelte dele grundigt. Glem ikke at stille en spand under vandlåsen ved håndvasken! Denne metode er kun effektiv, så længe den lugtdannende blokering ikke sidder i et rør inde i væggen.
For at udføre trin 1 til 3 skal du have følgende materialer og værktøjer ved hånden:
I vores søgen efter en effektiv og miljøvenlig løsning, når afløbet lugter, skal vi nu kigge lidt på naturens kræfter. Almindelige husholdningsmidler er et skånsomt, men effektivt alternativ til kemiske rengøringsmidler – og det er meget muligt, at du allerede har nogen af dem i hjemmet: bagepulver, eddike og citronsaft.
Regelmæssig udluftning af badeværelset er vigtig og bør være en del af din daglige rutine, men desværre løser det ikke problemet helt. En vigtig faktor for at forhindre lugt fra afløbet er regelmæssig og forebyggende rengøring – det kan man ikke komme udenom. Men selvfølgelig kan moderne teknologi også hjælpe dig med at holde ubehagelige lugte væk fra badeværelset.
Vores linjeafløb og gulvafløb er udstyret med Dryphon-teknologien. Afløbssystemernes effektive vandlås forhindrer pålideligt ophobning af hår og snavs i afløbet og blokerer samtidig for ubehagelige lugte fra kloakken, hvis du ikke er hjemme i flere dage eller uger. Vores innovative teknologi sparer dig altså for en del arbejde med at rengøre afløbet, så du i stedet kan bruge tiden på mere spændende ting.
Hvordan fungerer teknologien? hansgrohes Dryphon er en mekanisk lugtspærre, der giver en høj afløbsydelse. Med en kapacitet på op til 60 liter vand i minuttet forhindrer teknologien, at snavs og hår samler sig i afløbet. I stedet skylles de effektivt ud i kloakken. Efter vandet er løbet ud, lukker Dryphon-teknologien åbningen med det samme, så der ikke er en åben forbindelse til kloakken. Det holder dit badeværelse og brusebad dejligt lugtfri.
I modsætning til en traditionel lugtspærre med vandlås bruger RainDrain afløbssystemet fra hansgrohe en hightech-membran, som ikke tørrer ud – heller ikke, når du er på ferie i længere tid.
Sammenfattende kan man sige, at en kombination af regelmæssig rengøring, installation af rengøringsvenlige afløbssystemer og integration af gulvafløb med Dryphon-teknologi er en pålidelig måde at undgå ildelugtende afløb på. Ved at tage disse forholdsregler sikrer du en varig løsning på dette dagligdags problem og bidrager væsentligt til at holde dit badeværelse friskt og hygiejnisk.
Lugtgener fra afløb skyldes ofte aflejringer som hår og sæberester, der ophobes over tid.
Mekanisk rengøring med en afløbsbørste og brug af almindelige husholdningsmidler som bagepulver og eddike er effektive metoder.
Milde rengøringsmidler, herunder også husholdningsmidler som eddike og bagepulver, er sikre at bruge. Du bør undgå skrappe kemikalier, da de kan beskadige rørene.
Ja, Dryphon-teknologien fra hansgrohe i afløbssystemerne er konstrueret til at minimere ophobning af hår og snavs og dermed forhindre lugtgener.
Regelmæssig rengøring af afløbet (ca. en gang om måneden) anbefales for at fjerne ophobede rester og dermed undgå lugtgener.