Findes der noget bedre end at opdage et nyt produkt, som gør din daglige køkkenrutine nemmere og mere effektiv? Med smarte funktioner, som bare passer perfekt til din livsstil og dine behov? Talis Select M54 PowderSpray giver dig mere bekvemmelighed og en følelse af lethed i dit køkken. Mere om Talis Select M54 PowderSpray
Køkkenet er et rum, hvor man tilbringer meget tid i løbet af dagen. Køkkenarmaturet er derfor ofte i brug. Talis Select M54 PowderSpray er designet med stor kærlighed til detaljen og tilbyder uovertruffen fleksibilitet og maksimal bekvemmelighed med tre stråletyper. Du vil elske den blide PowderSpray, som gør køkkenrutinerne til en behagelig oplevelse hver eneste dag. Laminarstrålen giver en høj vandgennemstrømning, og brusestrålen er perfekt til alle rengøringsopgaver. Stråletyperne vil hurtigt blive en uundværlig trio i dit køkken.
Fra svingtuden kommer den unikke PowderSpray, der er ideel til at skylle frugt og grøntsager. De mikrofine vanddråber sprøjter ikke, hvilket reducerer rengøringsbehovet i og rundt om vasken. Du kan nemt skifte mellem PowderSpray og den forreste bruser ved hjælp af Select-knappen på siden. Laminar- og brusestrålen kommer ud af brusehovedet på den unikke tekstilslange. Slangen tilføjer et strejf af hygge til køkkenet og er meget fleksibel. Godt at vide: Slangen, som kan bevæges i alle retninger, optager ingen plads i vaskens underskab - i modsætning til en traditionel udtræksslange.
Den innovative PowderSpray gør det nemt at skylle frugt og grønt og gør også opvasken let som en leg. Når du vasker hænder, sker det helt uden irriterende sprøjt. Den blide vandstråle, der kommer ud gennem fine mikrodyser, forvandler det daglige køkkenarbejde til en behagelig oplevelse. Ved at trykke på Select-knappen på venstre side af Talis Select M54 PowderSpray armaturet kan du nemt skifte frem og tilbage mellem PowderSpray og den forreste bruser.
Med Talis Select M54 PowderSpray kan du ganske enkelt bruge den stråletype, der passer bedst til de forskellige opgaver i køkkenet. Takket være EcoSmart-teknologien, som regulerer vandforbruget ved hjælp af en integreret gennemstrømningsbegrænser, bruger PowderSpray kun 5 liter vand i minuttet, brusestrålen endda kun 4 liter. Laminarstrålen med en gennemstrømning på 5,6 liter (pr. minut ved 3 bar) giver dig hurtigt mere vand, hvilket er praktisk, hvis du for eksempel skal fylde en stor gryde*.
Muligheden for nemt at skifte stråletype gør, at vandet udnyttes særligt effektivt.
* Til sammenligning er det gennemsnitlige vandforbrug for et køkkenarmatur fra hansgrohe uden gennemstrømningsbegrænsning ca. 9,5 l/min ved 3 bar.