Ecostat Comfort termostaten er en flot løsning til indbygning, der giver mere komfort og sikkerhed i brusebadet eller badekarret. Ecostat Comfort sikrer en konstant vandtemperatur og en altid dejlig bruseoplevelse. Den forbedrer dit badeværelse med intuitiv betjening og minimalistisk æstetik i tre former og seks farver. Gå til produkterne
Ecostat Comfort er en pålidelig vandregulator i dit brusebad og/eller badekar. Med en ekstra portion komfort og sikkerhed giver hansgrohe kvalitetstermostaten dig mere velvære hver eneste dag på badeværelset.
Det minimalistiske design og den indbyggede installation maksimerer pladsen, når du tager bruse- eller karbad. Nyd bevægelsesfriheden! Betjeningselementerne er mærket med tydelige symboler, og grebene er slanke og ergonomiske for at sikre intuitiv styring. Under bruseren kan du ubesværet skifte mellem hovedbruseren og håndbruseren, og i badekarret mellem kartuden og håndbruseren.
I modsætning til et almindeligt blandingsbatteri beskytter Ecostat Comfort både store og små brugere mod temperatursvingninger eller endda farlige skoldninger. Termostaten giver dig konstant bruseglæde ved din ønsketemperatur – uden ubehagelige udsving. Ecostat Comfort er en ægte sikkerhedsopgradering, også takket være det indbyggede SafetyStop ved 40 °C.
Skal dit badeværelse være lige så stilfuldt som resten af dit hjem? Afhængigt af din smag eller det toneangivende udtryk på dit badeværelse kan du få vores design-kappesæt i tre former – E (firkantet), S (rund) og Q (afrundet) Skal dit drømmebad have et gennemført farveskema? Ecostat Comfort termostaten fås i krom og fem FinishPlus-farver. Det giver dig mulighed for at forvandle et almindeligt badeværelse til din egen personlige velværeoase.
Måske har du et ret "klodset" bruse- eller kararmatur og ønsker at skifte til et kappesæt med en slank æstetik i stedet for? Så er du med på trenden: Indbyggede løsninger er ultraflade og ultramoderne. Vores kappesæt, som f.eks. Ecostat Comfort, monteres på iBox universal 2. Den smarte indbygningsdel fra hansgrohe åbner op for næsten ubegrænsede muligheder, når det kommer til badeværelsesinstallation og -design. Du kan nemlig til enhver tid ændre termostatens form, farve eller funktionsomfang. Vigtig information: Indbygningsprodukter skal installeres af et VVS-firma.
Hvor mange udtag har du brug for? Ecostat Comfort regulerer din bruse- og badekomfort i tre forskellige installationssituationer:
FixFit Fine og Porter Fine passer perfekt til din Ecostat Comfort termostat. De matchende produkter har et klart design, som giver badeværelset et ryddeligt look. Vægtilslutningen (FixFit Fine) og bruserholderen (Porter Fine) er så minimalistiske, at de ser ud til at svæve på væggen.
Vi leverer vores tilbehør af kvalitetsmetal i de tre hansgrohe former E, S og Q og alle seks FinishPlus-farver, så det passer harmonisk ind i dit drømmebad. Den farvede Designflex tekstilbruseslange med den cylindriske omløber harmonerer også perfekt med vægtilslutningen.
To hansgrohe funktioner på Ecostat Comfort termostaten hjælper dig med at spare på ressourcerne. Du kan aktivere SafetyStop-funktionen ved 40 °C for en sikker, bevidst brug af varmeenergien. Den beskytter dig mod smertefulde skoldninger og hjælper dig samtidig med at reducere dit varmtvands- og energiforbrug. Du kan sænke dit generelle vandforbrug vha. WaterFlowControl. Du indstiller ganske enkelt den ønskede vandvolumen præcist på drejeregulatoren, så du bruger mindre vand hver eneste dag. Det er også en ideel løsning for børn, som mange gange foretrækker en blid vandstrøm.