Klassisk design til håndvasken med Metris Classic vandhaner fra hansgrohe.
8 Resultater
Highlightet på badeværelset

Elegant iscenesættelse med avancerede funktioner

hansgrohe Metris Classic-armaturer fører dig tilbage til svundne tider. De skinnende overflader og diskret svungne linjer udtrykker nostalgi og ophøjet elegance. Kombineret med de avancerede hansgrohe-teknologier er dette klassiske badarmatur ikke blot et blikfang, men også komfortabelt og vandbesparende på samme tid.

Klassisk smukt design

Metris Classic 1-grebs vandhaner overbeviser med deres geometriske grundform, der udvides let mod bunden. Tuden smyger sig i en yndefuld bue hen mod håndvasken, mens det diskret svungne greb viderefører denne bevægelse. Overfladen af krom understreger det luksuriøse udtryk. Metris Classic findes også til vægmontering og i en elegant version med to separate vingegreb. Også ved bidetet taler badarmaturet et klassisk formsprog.

Lavt vandforbrug, høj bevægelsesfrihed

Under de overdådigt smukke overflader på Metris Classic-vandhanerne arbejder de intelligente hansgrohe-teknologier. En integreret vandmængdebegrænsning sænker vandforbruget til kun 5 l/min. (EcoSmart). På samme tid blander AirPower sig bogstaveligt talt i vandet og suger luft ind via tuden. Luften blandes efterfølgende i det strømmende vand. Det giver dig en fyldigere, lettere og blødere vandstråle. En kartusche af kvalitetskeramik sikrer fintfølende og pålidelig betjening. For at sikre dig netop den plads mellem håndvask og tud, som du har brug for, findes Metris Classic i forskellige højder (ComfortZone).

Metris Classic til bruse- og karbad 

Både som praktisk frembygget armatur og som pladsbesparende løsning til indbygning forvandler hansgrohe Metris Classic-armaturerne til bruser og kar dit besøg i badet til en fuldendt designoplevelse. For det harmoniske helhedsbillede i klassisk baddesign tæller linjen også en kartud samt en stilfuld slangetilslutning til din ønskehåndbruser.