Stand: 01.02.2022

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser

Hansgrohe A/S' almindelige salgs- og leveringsbetingelser
Pr. 1. februar 2022 

I. Anvendelsesområde

  1. Medmindre andet er anført, gælder Hansgrohe A/S' ("Sælger") Almindelige salgs- og leveringsbetingelser ("Betingelserne") for alle salgskontrakter og kontrakter om arbejder og materialer samt for øvrige ordrer ("Ordre(r)") mellem Sælger og kunder ("Købere"), som ikke er forbrugere jf. § 4 a i den danske købelov (Lovbekendtgørelse 2014-02-17 nr. 140). Købers almindelige betingelser, som afviger herfra, accepteres ikke, heller ikke selvom der ikke udtrykkeligt er gjort indsigelse mod dem.
  2. Betingelserne gælder på tilsvarende vis for fremtidige kundeforhold med samme Køber, selvom de ikke igen er udtrykkeligt aftalt. Medmindre andet er aftalt, gælder Betingelserne i den gældende version pr. datoen for Købers ordre eller under alle omstændigheder i den version, som Sælger senest har formidlet til Køber i tekstformat.

II. Indgåelse af kontrakt

  1. Sælgers tilbud er ikke bindende, medmindre det i tilbuddets ordlyd er udtrykkeligt anført, at tilbuddet er bindende. Købers ordre skal anses for et bindende kontraktligt tilbud, som skal være gældende i mindst otte (8) dage, medmindre andet er anført. Kontrakten anses kun for indgået, når Sælger har bekræftet ordren skriftligt over for Køber (herunder i tekstformat).
  2. Sælger skal som udgangspunkt kun påtage sig en garanti over for slutkunder i overensstemmelse med en særskilt garantierklæring betegnet således.
  3. De dokumenter, som Sælger har udleveret i den indledende fase af aftaleindgåelsen, fx billeder og tegninger samt tekniske oplysninger og specifikationer udarbejdet af Sælger, er afgørende. Sælger kan foretage tekniske ændringer, konstruktionsændringer eller øvrige ændringer af ordren, hvis Køber kan acceptere sådanne ændringer.
  4. Individuelle aftaler, herunder handelsklausuler, har forrang frem for Betingelserne. En skriftlig kontrakt eller Sælgers skriftlige bekræftelse skal være afgørende for sådanne aftalers indhold.

III. Leveringsomfang, transport og risikoens overgang

  1. Sælgers levering er som udgangspunkt aftalt ab fabrik eller på et andet afsendelsessted, som Køber er bekendt med, opfyldelsesstedet for leveringen og efterfølgende opfyldelse. Risikoen overgår til Køber senest ved varernes afsendelse. Hvis forsendelsen forsinkes som følge af Købers adfærd eller som følge af forhold, som ligger uden for Sælgers kontrol, overgår risikoen til Køber, når varerne blev meddelt klar til afsendelse.
  2. Medmindre andet er aftalt, skal Køber for egen regning tegne transportforsikring på sædvanlige forsikringsvilkår. Forsikringen skal dække transportrisikoen for de varer, som er omfattet af ordren fra afsendelsesstedet, til den aftalte destination. Køber betaler transportudgifterne i overensstemmelse med pkt. V.5.
  3. I tilfælde af tvivl finder Incoterms med senere ændringer anvendelse, hvis der er aftalt handelsklausuler.
  4. Sælger er berettiget til i rimeligt omfang at foretage delleveringer og delfakturering forud for udløbet af leveringsfristen.
  5. Hvis forsendelse eller levering af varen er forsinket efter ønske fra Køber eller på grund af omstændigheder, som kan tilskrives Købers risiko- og ansvarsområde, skal Køber refundere til Sælger eventuelle oplagringsudgifter samt renter på den kapital, der er investeret i varen. Ved Sælgers oplagring skal kravet udgøre mindst 0,5% af det udestående fakturabeløb for hver måned beløbet er udestående, første gang en (1) måned efter at varerne er meddelt klar til afsendelse. Det skal være muligt løbende at efterprøve, at der ikke er opstået nogen skade, eller at der kun er opstået ikke-væsentlig skade. Sælger er dog efter at have fastsat en rimelig tidsfrist og efter resultatløst udløb heraf berettiget til at afhænde varen og levere et erstatningsprodukt til Køber inden for en rimelig forlænget frist eller til at træde tilbage fra kontrakten.
  6. Sælger sikrer, at produkter sendt af Sælger til Køber overholder lovgivningen i det/de land(e), hvor Købers forretningssted befinder sig. Hvis Køber efter modtagelse af produkterne eksporterer disse til tredjeland, er det Købers pligt at sikre, at produkterne overholder lovgivningen i det pågældende land. Hvis Køber vælger at eksportere produkter til tredjeland, bærer udelukkende Køber ethvert ansvar i tilfælde af, at produkterne ikke lever op til lokale regler og love.

IV. Leveringsfrister og driftsforstyrrelser

  1. Leveringsfristen gælder tidligst fra modtagelse af alle de dokumenter, som er nødvendige for at fastlægge indholdet af ordren, hvis Køber i henhold til aftalen skal fremskaffe disse og, alt efter omstændighederne, efter modtagelse af betaling. Leveringsfristen anses for overholdt, hvis leverancen er blevet afsendt inden for fristen eller er meddelt klar til afsendelse.
  2. Leveringsfristen forlænges, hvis der opstår forhold, som ligger uden for Sælgers eller Sælgers leverandørers kontrol, og som har en ikke uvæsentlig indvirkning på varernes fremstilling eller levering (fx arbejdskonflikter, force majeure og andre driftsforstyrrelser, som Sælger eller Sælgers leverandører ikke er ansvarlige for), så længe driftsforstyrrelsen består. Sælger skal meddele Køber om eventuelle driftsforstyrrelser og fastsætte en ny leveringsdato. Hvis varerne heller ikke kan leveres inden for den nye leveringsfrist, er begge parter berettiget til helt eller delvist at træde tilbage fra kontrakten. Eventuelle vederlag, som Køber allerede har betalt, skal tilbagebetales uden ugrundet ophold. Eventuelle krav om erstatning i stedet for opfyldelse, jf. pkt. X, samt Sælgers lovbestemte rettigheder, herunder blandt andet rettigheder ved fritagelse fra sin forpligtelse til at opfylde aftalen (fx umulighed), påvirkes ikke deraf.
  3. Betingelserne for manglende levering skal fastsættes i overensstemmelse med lovgivningen og uden hensyn til ovenstående bestemmelser. Køber skal dog modtage skriftlig meddelelse ved hver enkel tilsidesættelse deraf.

V. Priser og øvrige omkostninger

  1. Levering udføres til de priser, der er oplyst i den prisliste, der er gældende på det tidspunkt, som kunden har specificeret som leveringstidspunkt. Alle priser er ab fabrik/afsendelsessted. Medmindre andet er specificeret, er alle priser anført i danske kroner med tillæg af omkostninger til transport, forsikring, montering og instruktion, hvis relevant, og af den respektive gældende moms.
  2. Hansgrohe forbeholder sig ret til at hæve priserne i et rimeligt omfang, hvis der efter aftalens indgåelse optræder stigninger i omkostningerne, særligt som følge af tarifaftaler eller stigninger i de markedsmæssige kostpriser og materialepriserne. Dokumentation for sådanne stigninger vil blive forevist kunden på dennes anmodning.
  3. Hvis ordreværdien er lavere end DKK 2.500,00, faktureres et mindstekøbsgebyr på DKK 125,00. Hvis ordreværdien er mellem DKK 2.500,00 og DKK 7.500,00 faktureres DKK 175,00.
  4. Hvis levering sker til tredjemand, fakturerer Sælger et gebyr på 10% af varernes nettoværdi.
  5. Ordrer med en nettovareværdi på DKK 7.500,00 eller derover leveres uden fragtomkostninger.

VI. Betaling og manglende betaling

  1. Betaling skal ske til Sælger uden nogen fradrag, som specificeret i fakturaen, straks efter fakturaens modtagelse og levering af varerne. Sælger er dog til enhver tid berettiget til helt eller delvist at gennemføre en levering alene mod forudbetaling. Et dertil svarende forbehold skal tages senest ved ordrebekræftelsen. Sælger accepterer udtrykkeligt checks under forbehold. En check har først virkning som betaling, når den er indløst. Alle betalinger skal ske gebyrfrit. Ved betaling med check betaler Køber, uden udtrykkelig aftale herom, diskonterings- og opkrævningsgebyrerne samt øvrige bankgebyrer. Betalinger modregnes først i omkostninger, derefter i renter og efterfølgende i den ældste hovedfordring.
  2. I tilfælde af manglende betaling opkræves der morarente i henhold til lovgivningen, dog mindst 9% p.a. Det skal dog fortsat være muligt at fremskaffe dokumentation for, at skaden er lavere, dog begrænset til størrelsen på den lovbestemte rentesats.
  3. Køber er kun berettiget til at foretage modregning og tilbageholdelse i Sælgers tilgodehavender, hvis modkravet er ubestridt og fastlagt som juridisk bindende. Denne bestemmelse gælder ikke, hvis modkravet direkte vedrører Sælgers primære pligt til at opfylde aftalen i henhold til samme kontrakt.
  4. Enhver overdragelse af tilgodehavender kræver Sælgers samtykke.
  5. Hvis det efter indgåelsen af aftalen eller efter levering af varerne konstateres, at Køber ikke er eller ikke længere er kreditværdig, fx hvis der er foretaget udlæg hos Køber, forfaldne fakturaer ikke er betalt på trods af rykkerbreve, eller at der indtræder en anden forringelse af Købers aktiver, kan Sælger straks gøre krav gældende selv om tilgodehavender, som endnu ikke er forfaldne, eller som er blevet betalt med check. Sælger kan i så fald kræve forudbetaling, sikkerhedsstillelse eller at levering kun vil finde sted mod kontantbetaling ved levering for så vidt angår fremtidige leveringer. Hvis Køber ikke opfylder dette krav inden for den fastsatte, rimelige frist herfor, er Sælger berettiget til at træde tilbage fra kontrakten. Ovenstående påvirker ikke Sælgers lovbestemte rettigheder.

VII. Ejendomsforbehold

  1. Sælger bevarer ejendomsretten til de leverede varer, indtil alle tilgodehavender hidrørende fra forretningsforholdet med Køber på tidspunktet for kontraktens indgåelse, herunder alle tilgodehavender, som på den dato hidrører fra følgeordrer, genbestillinger eller ordrer på reservedele, er betalt. Hvis værdien af de sikkerheder, som Sælger er berettiget til, overstiger værdien af alle de tilgodehavender, der er stillet sikkerhed for, med mere end 10%, skal Sælger efter Købers anmodning frigive den tilsvarende del af sikkerhederne.
  2. Hvis Købers adfærd er i strid med kontrakten, herunder blandt andet ved manglende betaling, er Sælger berettiget til at tilbagetage de varer, der er omfattet af ejendomsforbeholdet. Hvis Sælger kræver tilbagelevering af eller beslaglægger de varer, der er omfattet af ejendomsforbeholdet, skal dette ikke anses som tilbagetrædelse fra kontrakten, medmindre Sælger udtrykkeligt bekræfter dette skriftligt. Sælger er berettiget til at sælge de tilbagetagne varer. Provenuet ved salget, skal modregnes i Købers forpligtelser med fradrag af salgsomkostninger. Køber er forpligtet til at behandle de varer, der er omfattet af ejendomsforbeholdet, med omhu og holde dem adskilt fra andre varer. Kunden er desuden forpligtet til for egen regning at forsikre varerne tilstrækkeligt mod brand-, vand- og stormskader samt mod indbrudstyveri til genanskaffelsesværdien. Eventuelle krav om sikkerhedsstillelse, som opstår i tilfælde af skader, skal overdrages til Sælger. Hvis vedligeholdelses- og inspektionsarbejder bliver nødvendige, skal Køber udføre sådanne arbejder rettidigt og for egen regning.
  3. Køber må hverken pantsætte eller give sikkerhed i de varer, der er omfattet af ejendomsforbeholdet. I tilfælde af pantsætning eller anden krænkelse fra tredjemands side skal Køber uden ugrundet ophold give skriftlig meddelelse til Sælger og stille alle oplysninger og dokumenter, som er nødvendige for at beskytte Sælgers rettigheder, til rådighed for Sælger. Den ansvarlige for udlægsforretningen eller tredjemand skal oplyses om Sælgers ejendomsret. Hvis tredjemand ikke kan dække Sælgers omkostninger for de retlige og udenretlige omkostninger forbundet med en indsigelse mod tredjemand, hæfter Køber for det beløb, som Sælger mangler dækning for, idet der dog tages forbehold for fremsættelse af yderligere krav som følge af skader, ændringer eller destruktion af genstanden.
  4. Køber har ret til at videresælge og/eller forarbejde de varer, der er omfattet af ejendomsforbeholdet, som led i den ordinære drift, forudsat at Sælger ikke gør sin ret hidrørende fra ejendomsforbeholdet gældende over for Køber. Køber overdrager allerede nu alle tilgodehavender, som tilfalder Køber ved videresalg til sine kunder eller tredjemand, uanset om varerne er videresolgt uden eller efter forarbejdning, svarende til det endelige fakturabeløb inkl. moms til Sælger. Sælger accepterer overdragelsen. Hvis der er aftalt løbende konto mellem Køber og Købers kunder, gælder det tilgodehavende, som Køber på forhånd har overdraget til Sælger, også for den anerkendte saldo, og i tilfælde af kundens konkurs også for den til den tid eventuelle "kausal"-saldo. Kunden er også efter overdragelsen berettiget til at inddrive tilgodehavender. Sælgers ret til selv at inddrive tilgodehavender berøres ikke. Sælger inddriver ikke selv tilgodehavender, så længe Køber overholder sine betalingsforpligtelser i forbindelse med de opnåede provenuer, ikke har misligholdt betalinger, og der ikke er indgivet konkursbegæring.
  5. Køber er forpligtet til efter krav fra Sælger at stille en detaljeret liste over tilgodehavender, som Sælger har ret til, til rådighed for Sælger indeholdende kundernes navne og adresser, de enkelte tilgodehavenders beløbsstørrelser, fakturadatoer mv., og endvidere at stille alle de oplysninger til rådighed for Sælger, som er nødvendige for at kunne gøre de overdragede tilgodehavender gældende, sikre efterprøvelse af oplysningerne og oplyse kunderne om overdragelsen.
  6. Kunden meddeler allerede nu samtykke til, at de personer, som Sælger har bemyndiget til at afhente de varer, der er omfattet af ejendomsforbeholdet, må få adgang til eller køre ind i den bygning eller på den ejendom, hvor de varer, der er omfattet af ejendomsforbeholdet, er placeret, med henblik på at tilbagetage disse varer.
  7. Købers forarbejdning eller ændring af den leverede vare, skal altid foretages på vegne af Sælger. Hvis varen forarbejdes med andre genstande, som ikke tilhører Sælger, erhverver Sælger medejendomsret til denne nye vare forholdsmæssigt efter værdien af den leverede vare til værdien af de andre forarbejdede varer på forarbejdningstidspunktet. I øvrigt gælder det samme for varer, der er produceret ved hjælp af forarbejdning, som for leverede varer, der er omfattet af ejendomsforbeholdet. Hvis forarbejdningen, sammenblandingen eller integreringen sker på en sådan måde, at Købers vare er at opfatte som hovedvaren, skal det anses for aftalt, at Køber overdrager en forholdsmæssig medejendomsret til Sælger. Køber skal beskytte den således opståede ene- eller medejendomsret for Sælger.

VIII. Mangelskrav – forældelsesfrist

  1. I tilfælde af væsentlige fejl og mangler samt mangelfuld adkomst gælder dansk rets almindelige regler for Købers rettigheder, medmindre der efterfølgende aftales andet. Bestemmelserne i pkt. X gælder også for erstatning ved leverandørens regreskrav.
  2. Mangelskrav fra Køber forudsætter, at Køber har overholdt sin lovbestemte pligt til at besigtige varen og til at give meddelelse om fejl og mangler.
  3. Hvis en leveret vare er mangelfuld, har Køber følgende rettigheder:
    a. Sælger er forpligtet til efterfølgende opfyldelse, hvilket skal ske efter eget valg i form af efterfølgende afhjælpning af fejlen eller manglen ved udbedring eller levering af en vare, der ikke er mangelfuld.
    b. Hvis fejlen eller manglen ikke kan udbedres, er Køber berettiget til at træde tilbage fra kontrakten eller til et nedslag i købesummen. Køber kan ikke træde tilbage fra kontrakten, hvis Sælgers manglende opfyldelse af sine forpligtelser kun er af uvæsentlig karakter. Købers eventuelle krav om erstatning eller tilbagebetaling af resultatløse udgifter gælder også ved fejl og mangler, kun i overensstemmelse med pkt. X.
    c. Efterfølgende opfyldelse omfatter hverken afmontering af de mangelfulde varer eller installation af en ny eller udbedret vare, medmindre Sælger oprindeligt var forpligtet til at foretage installationen.
    d. Sælger betaler de udgifter, som er nødvendige for afprøvning og efterfølgende opfyldelse, herunder blandt andet omkostninger til arbejdsløn og materialer (ikke: afmonterings- eller installationsomkostninger eller omkostninger forbundet med transport af varerne til stedet for efterfølgende opfyldelse), hvis der faktisk er fejl eller mangler ved varen. I modsat fald kan Sælger kræve, at Køber tilbagebetaler eventuelle udgifter (herunder blandt andet afprøvnings- og transportomkostninger), som opstår som følge af et uretmæssigt krav om afhjælpning af fejl og mangler, medmindre Køber ikke kunne have vidst, at manglen ikke var til stede.
    e. Køber skal, efter koordinering med Sælger, give Sælger den nødvendige tid til og mulighed for at foretage de udbedringer eller erstatningsleveringer, som Sælger finder nødvendige. I modsat fald fritages Sælger fra sit ansvar for eventuelle konsekvenser heraf. Hvis kunden ønsker at få en tekniker hasteudsendt af driftsmæssige årsager eller at få udført arbejde uden for normal arbejdstid, og dette betyder yderligere omkostninger for Sælger, skal kunden betale de yderligere omkostninger i den forbindelse (fx omkostninger i forbindelse med overtidsbetaling og længere transportruter).
    f. Der ydes garanti for reservedele og udbedringer i samme omfang som for den oprindeligt leverede vare, dog begrænset til perioden indtil udløbet af garantiperioden for den oprindeligt leverede vare.

IX. Returnering

  1. Som udgangspunkt tages varer, som Sælger har leveret, ikke retur, medmindre der foreligger et dokumenteret krav fra Køber (fx på grund af tilbagetrædelse som følge af manglende efterfølgende opfyldelse).
  2. Hvis Sælger undtagelsesvist i enkeltstående tilfælde erklærer sig villig til at acceptere at tage en vare retur, opkræves en kompensation (som udgangspunkt 30 % af varernes nettoværdi) herfor inden for rammerne af en tilsvarende aftale. Køber bærer risikoen under transport og betaler transportomkostningerne.

X. Erstatningsansvar

  1. Sælger er erstatningsansvarlig i henhold til lovgivningen, medmindre andet fremgår nedenfor. Ved misligholdelse af forpligtelser – uanset juridisk grundlag – er Sælger ansvarlig for forsæt og grov uagtsomhed. Ved simpel uagtsomhed er Sælger udelukkende ansvarlig:
    a. for erstatning som følge af skade på liv, lemmer eller helbred og
    b. for erstatning som skyldes grov misligholdelse af væsentlige kontraktlige forpligtelser (forpligtelser som for det første er en forudsætning for kontraktens korrekte opfyldelse, og hvor en kontraktspart henholder eller kan henholde sig til opfyldelsen deraf). I dette tilfælde er Sælgers ansvar dog begrænset til godtgørelsen for en forventelig, typisk forekommende skade.
  2. Ovenstående ansvarsbegrænsning gælder også for så vidt angår Sælgers medarbejdere, salgsrepræsentanter og supportmedarbejdere. Sælgers produktansvar er begrænset til udelukkende at omfatte krav omfattet af produktansvarslovens bestemmelser (Lovbekendtgørelse 2007-03-02 nr. 261 om produktansvar).
  3. Ansvarsfraskrivelsen og ansvarsbegrænsningen gælder ikke, hvis Sælger i ond tro har skjult en fejl eller mangel eller har påtaget sig en garanti for kvaliteten af varen.

XI. Ophævelse af købskontrakten

  1. Hvis købskontrakten hæves (fx som følge af en kontraktsparts tilbagetrædelse), er Køber forpligtet til på forhånd at returnere den leverede vare til Sælger, uanset det videre forløb i henhold til følgende bestemmelser. Sælger er berettiget til at få afhentet den leverede vare på Købers ejendom.
  2. Derudover er Sælger berettiget til at forlange rimelig kompensation fra Køber for forringelse eller destruktion af den leverede vare eller for en hændelse, der sker eller er sket, og som gør det umuligt at udlevere den leverede vare af andre grunde, hvis hændelsen ligger inden for kundens risiko- og ansvarsområde. Sælger kan desuden kræve kompensation for brugen eller anvendelsen af den leverede vare, hvis varens værdi er faldet i perioden mellem monteringen deraf og Sælgers gennemførte, direkte tilbagetagelse deraf. Dette fald i værdi beregnes ud fra forskellen mellem totalprisen i henhold til ordren og den nuværende markedsværdi som fastsat efter salgsprovenuet, eller, hvis et salg ikke er muligt, efter et estimat fra en autoriseret sagkyndig.

XII. Overdragelse

Det er ikke tilladt at overdrage Købers rettigheder og/eller forpligtelser i henhold til denne aftale uden Sælgers skriftlige samtykke.

XIII. Bestemmelser om eksportkontrol

  1. De leverede varer kan være underlagt eksportkontrolbestemmelser i Danmark, EU og USA eller andre lande.
  2. I tilfælde af senere eksport af den leverede vare til udlandet er Køber ansvarlig for overholdelse af gældende lovbestemmelser.

XIV. Lovvalg og værneting

  1. Betingelserne og parternes kontraktforhold er underlagt dansk ret, idet der dog skal ses bort fra ensartet international ret, herunder blandt andet FN's internationale købelov. Lovvalget gælder også for gældsforhold uden for kontrakt, som er tæt forbundet med kontrakten. Derudover skal lovvalgets omfang og anvendelsesområde fastsættes i henhold til lovgivningen.
  2. Retten i Aarhus er eksklusivt værneting for alle tvister, krav og konflikter som følge af denne kontrakt.

Hansgrohe A/S
Jegstrupvej 6
8361 Hasselager